- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
167

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI. 187

140

træder i den indre del af Skj erstadfj orden, og den forekommer
ogsaa i selve Saltdalen, paa mange steder med marmor. Længer
op er der glindsende, blygraa og sorte skifere med kvartsskifere
i Baadfjeld og den øverste del af Junkerdalen henimod den
svenske grændse, hvilke skifere mod nord naar henimod
Sulitelma-skiferne.

Syd for Junkerdalen og Berghulnes strækker sig et stort
granitfelt paa begge sider af Lønsdalen helt ned til Kanens dalføre.
Det er en rød, stribet granit, nær grændserne tildels finkornet,
undertiden med større feldspatøine.

.De nordlige fjorde i Salten med omgivelser. Fra Bodø opover
mod Mistfjorden optræder nær sjøen gneisagtige bergarter,
glimmerskifer, tildels sandstensagtige, kvartsit og noget
hornblende-skifer ; nærmest Bodo er lagstillingen i det hele nogenlunde
horizontal, og lys granit sætter igjennem i mægtige gange, saa
at denne bergart undertiden bliver aldeles overveiende, ligesom
graniten ogsaa staar i de smaa øer udenfor byen.

Bergarterne fra Bodø nordover langs kysten til nord for
handelsstedet Kjerringø tilhører vistnok glimmerskifer-formationen.
Landegode angives paa kartet at være en granitø. Nordligere i
Kjerringø afløses glimmerskifer-formationen af gneis og granit.

Nevelfjordens og S’junkfjordens omgivelser med sine steile,
golde og forrevne fjelde er ualmindelig vilde. Halvøen mellem
Nevelfjord og Sjunkfjord bestaar af hvid granit. Længer ind i
fjorden optræder yngre gneis, og fra Kaarsvik optræder den
underliggende marmor-glimmerskifer-formation. Den mægtige marmor
over Fauskeidet naar over til Djupvik i Sørfolden.

Bergarterne omkring Sørfoldenfjord og indover Leirfjorden,
den nordligste arm af nævnte fjord, er kvartsskifer, glimmerskifer
og gneis Opover fra Bonnaaen gaard mod Bonnaavatn i Sørfolden
er der glimmerskifer og marmor; ved vandets nordvestre og nordre
side er en lys, rodlig gneisgranit i høie og steile fjelde. Denne
granit, tildels med hornblende, staar herfra helt ned til
Mørs-vikfjorden, den inderste arm af Nordfolden, og videre over
Sag-vøtn til Rækvatn i Hammerø.

I Sørfoldens sidefjord Leirfjorden staar endnu
glimmerskifer-marmor-formationen, men i høiden og ostover optræder granit i
vilde fjelde. Ved Kobvatn er mægtige kalkstene i glimmerskifer
og hornblendeskifer. Store dele af fastlandet i amtet nordenfor
Foldenfjordene bestaar af granit og af lagdelte bergarter horende
for den største del til glimmerskifer-marmor-formationen, medens
gneis har forholdsvis liden udbredelse.

I den indre del af Nordfoldenfjordens fortsættelse
Morsvik-fjorden raader granit, der længer ud afløses af glimmerskifer i de
boie Aanderbaktinder, og glimmerskifer staar ogsaa i Kalvtinderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free