Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O 1 b
NORDLANDS AMT.
hundreder har været brugt som almuens eiendom, har den
opfatning været gjort gjældende, at skogen egentlig eies af almuen.
I St. Olavs lov (kfr. Frostathingsloven, XIV, 7 og 8) heder
det: «Saaledes skal almenningerne være, som de har været for
efter gammel sædvane baade hit çfra og hit ytra.»
I ålmenning kunde ikke ryddes uden kongens tilladelse, og
Frostathingsloven (XIV, 8) bestemmer, at kongen kan bortbygsle
ålmenning, hvorsomhelst han vil. Frostathingsloven s bestemmelser
gik over i Magnus Lagabøters landslov, i Kristian IV’s lov og i
Kristian V’s norske lov, som endnu er gjældende lov hos os.
Bestemmelserne i Frostathingsloven (XIV, 7 og 8) gjaldt efter
professor Tarangers opfatning ogsaa de haalogalandske almenninger,
og heraf mener han, at kongens eiendomsret til disse almenninger
kan afledes. Denne eiendomsret har i ældre tid ikke været
bestridt af nogen.
Kristian IV’s norske lov opretholder kongens eiendomsret ogsaa
til det i ålmenningen opryddede jordegods. Men Jens Bjelke har i
1577 til artikelen i Kristian IV’s lov føiet den anmærkning, at i
Fredrik I [’s tid er udgaaet et aabent brev til statholder Ludvig Munk,
hvorefter det tillades at lade rydde kongens ålmenning, hvor der
var ryddeligt, til ager og eng, og de, som ryddede, fik
eiendommen til odel. Dette aabne brev er trykt i Norske rigsregistranter,
II, 2437. Denne sædvane hviler paa en bestemmelse fra Kristian
III ’s tid. Ved affattelsen af Kristian V’s norske lov er der intet
hensyn taget hverken til Kristian III’s eller Fredrik II’s
forordninger om rydning i ålmenning. Fra nu af er saadanne rydninger
altid at anse som kongens gods, medmindre det er kronen
frahævdet, eller det horer til den saakaldte «finneodel».
Ifølge et gammelt privilegium blev nemlig de af finnerne
ryddede pladse deres private eiendom, saalænge deres
efterkommere beboede dem. Ved matrikuleringen 1724 blev finnerydningerne
matrikulerede og skattelagte, men ved kgl. resi. af 27de september
1726 udgik de atter af matrikulen. Ved midten af det 18de
aarhundrede blev de endelig optagne i samme.
Almenningerne i de forskjellige fogderier flk i løbet af det
18de aarhundrede sin egen historie.
Af kongerne Sigurd, Eystein og Olavs gave til haaleygerne
er der intet tilbage, ei heller af den ret, som de havde fra
gammel tid efter den hellige kong Olavs lov. Staten har i Salten
gjort almenningsskogene til statsskoge, og proprietærerne har
gjort de almenningsskoge, de kjøbte, til privatskoge, men det er
gaaet langsomt, og forst i 1855 har hoiesteret dømt en
gaard-mand, som huggede i ålmenningen til salg, som tyv.
Almenningerne i Helgeland fogderi. Fredrik III flk, som omtalt,
100 000 rdlr. hos eieren af Røros værk Joachim Irgens til Vestervig;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
