Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
00 I
for disse penge fik denne til eiendom alt kronens gods i de
nordlandske fogderier, Helgeland, Salten, Senjen, Andenes, Tromsø,
Lofoten og Vesteraalen, med tilliggende rettigheder og herligheder,
men med forbehold af igjenlosningsret og de kongelige regalier
og kontributioner. Skjødet af 12te jannar l(i66 nævner intet
om almenningerne. Men overdragelsen omfatter al rettighed og
herlighed, »være sig af agger, eng, skov, mark, fiskevand og
fægang, veide eller veidestæder, fjelde; bjerge, dale og fjære, øde
og aabygde, vaadt og tort, inden og uden gaards og al anden
tillæg med des cireumferents og herlighed, som der nu tilligger
og af alders tid dertil ligget haver og med rette der til ligge
bør (saavidt os haver været berettiget), aldeles intet undtagen i
nogen maader, fornte Joachim Irgens og hans arvinger, og hvem
paa deris vegne fuldmagt haver, skal og maa besidde, annamme,
have, nyde, følge, bruge og beholde, sig saa nyttig at gjøre
(Landsloven gemäss), som de selv bedst vil, ved og kand, til
evindelig eiendom». Udtrykkene: «fjelde, bjerge, dale og fjære
og «saavidt os haver været berettiget» synes at omfatte alle
kongens eiendomme, ogsaa almenningsstrækningerne. Saaledes
blev det imidlertid ikke senere fortolket. Salget blev anseet for
kun at omfatte det paa skjødets tid opdyrkede jordegods med
de strækninger af skog og udmark, som laa til dette, samt hvad
der indenfor disse eiendommes grændser blev opryddet. Hvad
der udenfor dette omraade opryddedes i «kongens ålmenning»,
blev, efterhvert som det skyldsattes, indført i kongens jordebog
og anseet for kronens eiendom.
Paa vaarthingene 1705 opdagede amtmand Schelderup, at
for en del af rydningerne i Ranens og Vefsens almenninger var
de 6 frihedsaar tilende (N. L. 3—12—7), hvorfor de blev indførte
i kongens jordebog; disse rydninger var: I Ranen Lille
Brygge-fjelddal, Kjerringhalsen, Store Rovatn, Bollermoen, Kyllingmoen,
Bjurselvmoen, Randalen, Lille Luktvasmoen, og i Vefsen
Skogs-moen, Stordalen, Troldaasuren, Hatfjelddalen. Rydningen gik
fra nu af temmelig raskt fremad, og skyldsætningsforretninger
afholdes ifra 1714. Rydningen synes ofte at have været begyndt
uden nogen bevillingsseddel fra fogden. Men i 171(3 bevilger
fogden Jørgen Mathiesen Mikkel Østensen Strøm «at rydde pladsen
Krutaaen i kongens ubebyggede ålmenning i Vefsen». Saadan
bevilling har vistnok oftere fundet sted. Fogderne udstedte fra
1705—50 bygselsedler paa rydningspladse i almenningerne i
Vefsen og Ranen, og de udøvede i det hele paa kongens vegne
alle en jorddrots rettigheder over det i ålmenningen optagne
gods. Denne ret sees i dette tidsrum i Helgeland ikke at være
bestridt hverken af Lorentz Mortensen Angell, der i 1678 havde
faaet sig udlagt af Irgens’s gods i Helgeland til en værdi af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
