Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
titiO
NOKDLANDS AMT.
dryopteris med lysegrønt, tyndt lov og p. pliegopteris med
mørkegrønt og haaret løv). Ellers findes der paa dette sted flere
li-planter (om disse se afsnittet om lier), hvoraf især turten i større
mængder, indtil ca. 1.5 m. høi, kvan, gjeitrams, baldrian,
skogstorke-neb m. fl. Indenfor de fjorden nærmeste fjeldknauser ligger
birkeskogen med omtrent mandshoie træer med krogede og nedentil
grenede stammer og med myrlænde eller lyngmark i bunden.
Lige op for stranden, kun ganske faa meter over havets niveau,
vokser reinblom (dryas) i mængder sammen med andre
fjeldplanter, som fjeld frøstjerne, jjeldmarikaabe, den lille selaginella spinulosa,
fjeldbakkestjerne og desuden en søteart, gentiana involucrata med
rødviolette blomster. Paa myrerne mellem Lodingen og Nes
vokser der temmelig meget af pors og af andre buske en
graa-vidje, salix lapponum, den stivbladede gronne vidje, salix
myr-sinites og den vellugtende s. pentandra. Langs veien vokser ogsaa
hvidgraa vid jen (salix glauca).
Kommer man fra kystegnene indover Nordlands fjorde, vil
landskabet skifte karakter, eftersom man fjerner sig fra havet.
Buskene, som i havets nærhed var låve, stærkt grenede og ofte
espalierformig nedliggende, antager mere opreiste stillinger og
større dimensioner i det hele taget. Birkekrattene afløses
tilsidst af birkeskog med enstammede, høiere birke. 1 de fleste
af fjordene er det birken, som klæder fjeldsiderne, furuen
sjeldnere og da mest indblandet i løvskog. I Ranenfjorden
holder birken sig i de ytre dele, medens granen danner skogene
længere inde. De store skoge i amtets indre er senere omtalt
under afsnittet om skog.
Plantevæksten paa skogbunden. Urtevegetationen paa skogmoerne
i dalbunden er i Nordlands amt som i de øvrige egne af vort
land meget ensformig og fattig paa arter. Foruden mos, lyng og
kraakefod (lyeopodium clavatum, annotinum og complanatum) samt
skrubbær (cornus suecica) er der kun faa planter her. Den sidste,
der hos os har flere navne, som hønsebær, silkjebcer og
kjærring-skrub, er, som allerede bemærket, overmaade almindelig i
Nordland og tager del i de fleste planteselskaber. Den temmelig låve
urt har siddende blade, som sidder to og to opover stængelen,
er brede og med tydelige, buede nerver. I normal tilstand har
den blomster i spidsen af stængelen, ganske smaa og sorte; under
dem er der 4 hvide, kronbladlignende svøbblade, hvorfor
blomsterstanden ser ud som en enkelt blomst. Bærene er hoirøde. I
Nordland træffes imidlertid skrubbær ofte steril og desuden i
overgangsformer mellem steril og blomsterbærende. Saaledes
var den i 1906 paa noget fugtigt birkeklædt terræn
söndenfor Kraakmo i Sagfjorden, hvor den fandtes i store mængder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
