Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
19
Efter gydningen er skreien afmagret, og dens graadighed er
da umaadelig; den sluger anden fisk af middels størrelse, ligesom
slo tilligemed torskehoveder, der undertiden er for store til at
komme ned gjennem svælget. Sandsynligvis staar hermed i
sammenhæng, hvad fiskerne beretter, at skreien, for den siger ud
tilhavs, fylder maven med sten eller indtager ballast, da den
ved tabet af den mængde issel og rogn er bleven for let til at
foretage sin lange reise; maaske hænger det saaledes sammen,
at den udhungrede skrei har faaet oie paa et eller andet sjødyr,
og har slugt dette, tilligemed den sten, hvorpaa det har siddet fast.
Der er mange eksempler paa torskens slugvorrenhed. I
Meisfjorden i Alstahaug fiskedes i 1890 en stor torsk, som indeholdt
16 lemæn. Disse dyr var da tilstede i mængde og lagde ofte
ud i sjøen for at svømme over fjordene. Herved kan torskens
maveindhold forklares.
I gydetiden synes trangen til næring mindre. Masser af
torsk tages dog under denne paa agn, navnlig rognfisk især i
begyndelsen af fisket. Rognpartiet er større, naar hovedfisket
falder paa linebruget. Sild, blæksprut og lodde, som jages af
torsken, bringer ogsaa ofte forstyrrelse i fisket. I torskens mave
kan man finde alle slags agn.
Efter gydningen haster skreien bort fra fiskebakkerne til sine
vante opholdssteder.
Den gydte og befrugtede rogn flyder, som nævnt, paa havet,
og det hænder, at f. eks. hele havstrækningen mellem Svolvær
og Skraaven er belagt med rogn i forskjellige udviklingsstadier.
Efter de af prof. G. O. Sars gjorte iagttagelser, udklækkes
skreiens rogn i løbet af 18 dage, om end tiden vistnok er
afhængig af temperaturen.
Skreiungernes udvikling er blevet kjendt ved prof. G. O. Sars’s
undersøgelser:
I de første dage, efterat skreiungerne er udklækkede af
rognen, fremstiller de sig som nogle af de mest hjælpeløse
smaa-skabninger, som tænkes kan. Ved den iiformelig store
navle-blære eller blommesæk, som de har faaet med sig fra sit ophold
i ægget som nisteskræppe, holdes de altid høit op i overfladen
af vandet og bliver her tumlede omkring af strøm og storm i
alle retninger, uden at kunne gjøre nogensomhelst modstand.
Er efter nogen tids forløb denne blommesæk absorberet, begynder
de allerede at føre et noget mere selvstændigt liv, skjønt deres
bevægelser endnu ikke er saa kraftige, at de formaar at modstaa
sjø og strøm. Et naturligt instinkt bringer dem imidlertid i
saadanne tilfælde til at søge dybere ned under overfladen af vandet,
hvor de er mindre berørte af disse ydre paavirkninger. Deres
føde bestaar i denne tid og senere, saalænge de endnu fører et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
