Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
NORDLANDS AMT.
omflakkende (pelagisk) liv, af forskjellige fritsvømmende smaadyr,
og navnlig af de smaa, fine, gjennemsigtige krebsdyr, som man
kjender under benævnelsen sildeaat, fordi de om sommeren
udgjør sildens hovedsageligste næring. Mod slutningen af sommeren,
naar de har opnaaet en længde af omtrent 1 tomme, begynder
de at opgive sit omflakkende liv for at søge ind mod land og
antage en mere stadig levemaade. Denne væsentlige forandring
i deres levesæt kan imidlertid kun foregaa lidt efter lidt og
indledes derved, at de først søger hen til manæterne, der paa denne
tid i mængde af strømmen bliver udenfra drevne ind mod land,
og som altsaa ligesom viser dem veien.
De bliver herved ligesom mere fortrolige med de grundere
steder ind ved land og med den her forekommende næring, men
er dog endnu ikke paa langt nær forberedte til at antage sin
stadige levevis langs stranden. Efter at have forladt manæternes
selskab sværmer de derfor endnu en tidlang paa det uvisse
omkring i nærheden af land, ligesom om den gamle «rækelysten»
endnu hænger for meget i dem til ganske at kunne opgives, og
træffes herunder ofte i store stimer, dels i de saakaldte strømblak,
hvor der af strømmen er samlet sammen i overfladen af sjøen
forskjellige flydende gjenstande, som levende, døde og halvdøde
manæter, tangstumper o.s.v., dels finder man dem i store mængder,
sværmende om udenfor de ytre skjær og holmer paa seigrundene,
hvor de paa det ubarmhjertigste bliver efterstræbte af den
graadige sei og andre rovfiske, med hvem ogsaa flokke af maager
og andre s j øf ugle deler byttet. Selvopholdelsesdriften bringer
dem imidlertid lidt efter lidt til at forlade disse for dem
fordærvelige steder og søge ind i de mere beskyttede sunde og
viker, hvor de tilsidst antager den stadige levevis lige ind ved
stranden, som allerede før dem seiungerne har antaget, og lidt
efter lidt vænner sig til den dem i overflod tilbudte næring,
bestaaende af forskjellige sjødyr paa ringe dybder, navnlig
krebsdyr. Man vil imidlertid snart bemærke, at skreiungerne allerede
inden kort tid viser en fra seiungerne forskjellig maade at opføre
sig paa.
Medens disse sidste den hele tid findes lige op i fjæren
og i almindelighed hoit oppe i vandskorpen, holder skreiungerne
sig altid mere ved bunden, og jo større de er, paa dybere steder,
hvor bunden fra stranden falder brattere af. I det hele deler
fra nu af skreiungerne kun tilsyneladende seiungernes stadige
levesæt; i virkeligheden er de i et stadigt træk, der foregaar lidt
efter lidt.
De i begyndelsen lige op til fjæren forekommende unger
trækker nemlig i samme forhold, som de vokser til, lidt efter
lidt ud paa dybere vand, og deres plads indtages ganske umærkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
