- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
27

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

27

Fra omkring 1870 begyndte tjeldene paa baaclene at blive
sjeldnere og sjeldnere. «Løftingen» anbragtes paa de
nordlandske baade og gjorde opholdet i baaden taaleligere. Løftingen
kaldes ogsaa baadhuset. Den er et svagt hvælvet tag, dannet
efter fembøringens bagskot og skikket til at løftes paa eller tages
af. Fortil er der en væg af tynde bord; de andre vægge er
baadens sider. Paa forsiden er der en liden dør og et lidet
vindu. Inde i huset er en liden kogeovn, hvor der kan koges,
og vaade klæder tørres. Der er plads til sengklæder og soveplads.

Reiserne til og fra Lofoten og paa den lange kyststrækning
opover til Finmarken, hvor man ofte havde det surt og slidsomt,
bliver mindre helseslidende end før. Det var ikke sjelden, at
der til et handelssted kom saa mange fiskerbaade, at det ikke
var muligt at skaffe hus, og man holdt til i lader, paa laaven
og i andre udhuse.

I de korte dage i januar kommer man ikke langt om
dagen. Vestfjorden er det slemmeste havstykke. Derfor seiler
de baade, som kommer søndenfra langs kysten, indom Bodø og
videre til en af havnene i Steigen, navnlig Grotø, hvor
Vestfjorden er smalere. Der kan da ligge samlet et par hundrede
baade, indtil en godveirsdag med bør lokker alle seil op,
hvorefter den hele flaade stryger over til Lofoten. Under heldige
omstændigheder kan paa denne maade farten over Vestfjorden
foregaa paa knapt en balv dag.

Undertiden kan det om vinteren paa østsiden af
Vestfjorden blæse en snestorm af sydøst, «landsønning», medens det
paa nordvestsiden blæser en stærk nordvest; midtfjords er
forholdsvis stille med høi sjø, og den voldsomme sjø kan volde
baadenes undergang.

Nordøsten kaldes i Vestfjorden «botning», fordi den
kommer østenfra fjordens botn eller bund Botningen sætter krappere
sjø end sønden- og vestenvinden, som staar ind fra det aabne
Atlanterhav.

Fiskerne i Lofoten hører hjemme i alle amter fra Søndre
Trondhjems amt til Tromsø amt, dog er i regelen ca. 65 pct.
fra Nordlands amt.

I tidernes løb har der dannet sig stationer for lofotbaadene,
hvor de lægger til i mørke nætter og i uveir. Saadanne
stationer er Risvær, Brønnø, Kjeøen, Sandtorv.

En stor del af lofotfiskerne kommer nu med de almindelige
dampskibe. En dampbaad kan have indtil 8—900 fiskere
ombord, og da de alle skal have nogle maaneders niste, gang- og
sengklæder, fiskegreier, baade o. s. v. med, saa ser det svært
broget ud ombord. Rundt omkring paa dækket staar baade og
tønder opstablede i rækker med en smal gang paa hver side for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free