Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
131
tonder drægtige; disse baade kommer næsten altid fra
Hardanger; de har almindelig agterspeil med trærui for noten at løbe
over, naar den sættes; desuden er der 1 spilbaad paa ca. 15 tønder,
som ogsaa er en hardangerbaad, men spidsstævnet; den er
forsynet med indhivningsspil; saa er der 2 letbaade, almindelige
hardangerfæringer. 4 nøter hører der til: 1 stornot 160—170
favne lang og 20 favne dyb, 1 mellemnot 120 favne lang og 15
favne dyb, 1 laasenot 70—80 favne lang og 10—12 favne dyb,
1 orekastnot 25 favne lang og 5 favne dyb; desuden hører der
til en hel del andre redskaber, indhivningstaug, ca. 300 favne
(notarm), hover for optagning af fangsten, ankertaug og kagger
for forankring af noten, «skimler» for at holde silden fra at gaa
ud til siderne, naar noten trækkes tillands efter tangene
(notarmene), vandkikkert for at kunne se bedre ned paa bunden,
naar noten sætter sig fast o. s. v.
De fleste nordlandske notbrug eies vistnok af handelsmænd,
større gaardbrugere og kjøbmænd i byerne.
Mandskabet til et fuldt, enkelt brug bestaar af 16—18 mand,
ved et dobbelt af indtil 36. Mindre brug kan have ned til 10
mand. Driften ledes af en notbas, under ham staar ved de
dobbelte brug en underbas.
Basen er den øverste høvding, som byder, og som under
arbeidet maa lystres unden knur. Han bestemmer, hvor der
skal reises og naar, videre stedet og tiden, naar der skal kastes,
han har myndighed til at sælge fangsten o. s. v.
En notbas maa have erfaring og snarraadighed. Han skal
kommandere sine egne folk, konkurrenter skal advares, formanes
og velsignes og, om det er nødvendigt, sluttes akkord med om
fællesskab i fangsten.
Først gjælder det at finde silden; mange ror forgjæves uger
og maaneder, speidende efter sild. Post og telegraf og
dampskibe, som slæber, har i den sidste menneskealder gjort
søgningen og roingen lettere. At der er sild, mærkes eller som det
heder «fornemmes» paa forskjellig vis, først ved «syner». Til
sildesyner regnes hval, fugl eller silden selv, naar den spiller i
overfladen.
Silden har talrige fiender. Hvalerne forfolger den i
mængdevis og staar i flok og følge udenfor. Saa forfølges silden af sei
og torsk, der fortærer alt, hvad de kan overkomme, og af
blæk-spruten, som griber med sine slimede fangarme.
Silden forraades ofte ved det saakaldte «opfar». Er
havfladen blank, kan man faa øie paa dette opfar, som synes at
bestaa af en mængde smaa luftblærer, som stiger op. Hvor
silden i millionvis staar tæt sammen paa en sildvaag, stiger op til
havfladen utallige smaa blærer, som indeholder den forbrugte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
