Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33(5
NORDLANDS AMT.
paa reiser har faaet et indblik i disse forhold, som de særlig har
artet sig i de senere aar, da sildefisket har slaaet aldeles feil, er
det ikke uden med pinlige følelser, man bagefter kommer til at
tænke paa dem, og det er ikke til at undres over, naar der hos
disse folk spores saa lidet af livsfriskhed og livsmod. Kommer
der saa til den elendige levemaade, med deraf følgende kardialgi
og anæmi, langvarig diegivning, saa er der jo momenter nok til
at forklare det ligefrem usle udseende, der præger en flerhed af
kvinderne. Man kan næsten forbauses over, at en saadan
sygelig-bleg tingest kan være moder til de store, staute sønner, hun ofte
har. De militære autoriteter, der har havt med udskrivningen
til de nordlandske korpser at gjøre, har ogsaa gjentagende udtalt
sin beundring for de nordlandske rekruter. Det er sjelden, at
en rekrut maa kasseres som undermaalsmand eller for almindelig
legemssvaghed.
Ligedan skriver distriktslægen i Gildeskaal i 1899:
Under Lofotfisket, som varer fra midten af januar til
begyndelsen af mai, er størstedelen af den mandlige befolkning
borte. I denne tid suger den tilbageværende del af befolkningen,
gamle mænd, kvinder og børn, paa labben og lever for det meste
af melspiser, «sy r suppe», salt fisk og salt sild, hvis den haves,
poteter og katte; melk findes i almindelighed nemlig ikke paa
denne tid, da de fleste kreaturer heroppe kalver sent udover vaaren.
Som følge deraf lider befolkningen i høi grad af fordøielsessygdomme.
Vanskeligheden ved at skatte mel til brød og grød har i
uaar ofte tidligere fort til anvendelsen af barkebrødet. Der
anvendes til dette helst almebark, og det siges, at almetræerne blev
udryddet mange steder i den første halvdel af det 19de
aarhundrede, fordi barken anvendtes til brød.
Det barkebrød, som nu er kjendt, er udelukkende laget af
furubark. For vel en menneskealder siden, da nattefrost saa ofte
tilintetgjorde kornavlingen, brugtes barkebrød ikke saa lidet, hvor
der var furuskog, saaledes i Herringbygden i Vefsen og især i
Køssvasbygden.
Paa forsommeren søgte folk op til Varnvatn, hvor der var
anledning til at flække furubark.
Naar barkebrod er tilsat med det halve af rugmel eller godt
bygmel, saa er det bedre at spise end brod af frossen byg eller
havre, heder det.
Brugen af barkebrod forsvandt vel med den tiltagende
dyrkning af poteter.
Som nødhjælp for korn har man i Nordland brugt finknuste
fiskeben og rogn, malet halm og bladene af flere syrearter baade
til almindeligt brød og fladbrød.
Iblandet mos eller islandsk lav, paa norsk ogsaa kaldet braud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
