Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERNATURLIGE VÆSENER OG OVERTRO.
483
lommetørklæde den gand, som en fin havde sendt ud efter ham,
og som laa færdig paa stranden. Presten knugede den mellem
hænderne og kastede den derpaa ud i sjøen, hvor den sank med
et pibende skrig. Præsten sagde, at bumandsgand er stærkere
end finnegand. En anden gang tog han en gand, som var
tiltænkt ham, og smurte den sammen med smør paa en kage, som
han gav den fin at spise, som havde udsendt ganden. Finnen
gjorde stygge grimaser, da han maatte spise det, og sagde: «Far,
dette var en haard kost.»
Forestillingen om, at finnerne bruger gandfluer, som de
sender ud, opfatter Fritzner som hidrørende fra Peder Claussøn og
beroende paa en forveksling. Finnerne har, efter Fritzner, aldrig
brugt nogen æske med sorte fluer til trolddomsmiddel; ivrige
bestræbelser for at faa opsporet et saadant er blevet frugtesløse.
Heltzen skriver, at som præst i Ranens præstegjeld i 20
aar har han budt finnerne store penge for en gandflue, men
hidtil forgjæves. «Alt hvad jeg har kunnet opdage med
nogenlunde vished er, at finnerne fik deres gandflue af en stor hvid
fugl; dog bragte ei fuglen fluen selv, men aamen, hvilken den
rystede af sig, og naar den havde ligget en tid i en tillukket
æske, saa kom en troldflue frem, der lignede den almindelige
humle af størrelse, men var lodden og sort».
Heltzen mener, at den hvide fugl er strix nyctea («varouk»;
som af finnerne ansees saa hellig, at ingen vil skyde den, og at
aamen er cynips betulæ (Strøm: Søndmøre, I, pag. 169:
Fvlle-kummer).
Pastor Peder Brun til Gildeskaal har i en skrivelse til biskop
Friis af 4de november 1765 berettet om finnernes gand; han var
derom underrettet saavel af missionær Rachløw som af lektor
von Westen; den sidste havde paa sin tilbagereise vist ham
finnernes gand, hvilken von Westen havde taget fra en fin, som
havde truet med at ville skade lektoren. «Samme gand saa jeg
(Brun) indelukket i en æske, hvor den gjemtes, af anseelse som en
spansk flue.»
Maaske- har der været to oprindelige forestillinger, en om
noget, som udskydes, pil, kugle, alvskot, og en, efter hvilken et
insekt førte trolddommen med sig (se Finmarkens amts
beskrivelse, II, pag. 272).
Den tro har ialfald været udbredt i de senere aarhundreder,
at finnen sendte ud sin gandflue, og at den voldte den mén,
sygdom eller død, som den traf, enten det var mennesker eller
kvæg. Det er ikke alle finner, der kan «sætte gand» ; kunsten
gik over til de egentlige «gandfinner». Naar en saadan fin ikke
fik, hvad han bad om, især kjød, kunde man være vis paa, at
en ulykke vilde ske; enten laa en ko styrtet i fjøset, eller et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
