Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 *
NORDLANDS AMT.
kunde skjønne, at det var Guri Kunnan selv. Han laa stille en
stund og saa paa dem. Han havde lagt fra sig paa hjelden en
armbrøstbue til at skyde sæl med; paa den lagde han en
staalspidset pil og sigtede paa et stort sølvbæger, som stod foran
Guri Kunnan og traf midt i det. Med det samme blev der et stort
opstyr mellem troldene; de for ud igjennem døren; baade maden
og sølvstasen stod der. Saa hørte han en kvindfolkstemme,
som jamrede sig borte i fjeldet:
«Det kunde være det samme altsammen, hvis jeg ikke
havde glemt nøglehanken min!»
Johannes kjendte igjen maalet paa Guri Kunnan. Paa
bordet laa der en hank guldnøgler. Da troldene ikke kan bruge
det, kristent folk har rørt ved, tog han en lang krogkjæp og
ståk den i nøglehanken og slængte den ud igjennem døren.
«Tak skal du ha’,» raabte det igjen, «du som ikke tog i
nøglehanken og skjæmte den bort for mig! Guri Kunnan giver
dig alt det sølv og guld, som staar igjen paa bordet, og maden
kan du trygt spise af; du skal ikke have ondt af den.»
Johannes slog korsets tegn over maden og spiste og drak
bedre, end han havde gjort nogentid før. Da han dagen efter
reiste, lagde han fiskeredskaberne igjen for at faa plads til alt
guldet og sølvet. Han blev en rig mand.
I Fayes «Norske folkesagn» er en beretning om Guri
Kunnan, hvorefter en mægtig mands datter og hendes elsker
flygtede til Tarva, som da var ubeboet og kun tjente trold til
opholdssted. Den fornemste var Guri Kunnan; hun tillod dem
at blive der paa betingelse af, at de aldrig maatte gjøre korsets
tegn. Julekvælden, da «en utallig mængde trold» var samlet
der, glemte pigen sit løfte og korsede sig; med én gang forsvandt
alt, og af hele herligheden stod alene en stor kobberkjedel
tilbage.
Guri Kunnan spiller en rolle i forskjellige nordlandssagn,
oftest, ligesom her, som en slags huldredronning. Faye
meddeler imidlertid i sine folkesagn en fortælling, som er ham
gjen-given af professor Stenbloch, «saaledes som han hørte det i sin
ungdom». Heraf hidsættes:
Guri var en datter af en jutul, der boede paa Kunnan
paa Haalogaland. Hun var vakker og havde mange beilere.
Endnu ligger rundt om Kunnan en klynge af skjær; det
er de stene, som beilerne slyngede mod hverandre; men de
maatte vige pladsen for jutulen Anfind, der ægtede Guri. De
levede godt sammen, indtil hendes fader blev dræbt «meel (len
stærke sout af den mægtige Gout», der kom fra østen. Da blev
den hele æt fordreven fra Kunnan, og Anfind søgte med sin
hustru tilhold hos Frøi, der skjænkede dem Tarven til ophold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
