Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
liv, sine lande, sit scepter og sin krone, at hvad end
dronning-Eleanor maatte sige, skulde han ikke tillægge det nogen betydning.
Da de kom ind til dronningen spurgte hun, om de var franske
munke; var de engelske munke, saa skulde de begge hænges.
De svarede, at de var franske munke.
Den første synd dronningen vilde aabenbare, var, at grev
Marshall tog hendes jomfrudom. Kongen sagde, at det var en
styg synd, men bad Gud tilgive hende, og grev Marshall sagde
«amen, amen». Den næste synd, hun aabenbarede, var, at hun
havde laget et bæger stærk gift til kong Henrik. Som tredje synd
aabenbarede hun, at hun havde forgiftet lady Rosamund. Saa
fortsatte hun, at den ene gut, som kastede bold, var grev
Marshalls søn, og den holdt hun mest af; den anden, kong Henriks
søn, brød hun sig ikke om. Hans hoved sagde hun, ligner en
okses, hans næse en galtes.
Da kastede kong Henrik af sig munkens klæder. Dronningen
skreg op, graat og vred sine hænder og raabte, at hun var
forraadt. Kongen saa over skulderen hen paa grev Marshall med
et hadsk blik og sagde, at hvis det ikke havde været for den
ed, han havde aflagt, skulde han være hængt.
Men ogsaa for dronning Eleanores vedkommende er
fortællingen om hendes skriftemaal for den forklædte konge ikke andet
end et laan fra middelalderens underholdningsliteratur. Selve
hovedmotivet ved skriftemaalet er hentet fra en fransk fabli.au
(rimet fortælling) fra det 12te eller 13de aarhundrede: «Om
ridderen, som optraadte som skriftefader for sin kone», og som har
følgende indhold:
Nær ved Vire i Bessin i Nordfrankrige levede en ridder og
hans hustru i et, som man mente, rent idealt ægteskab. Den
gode ridder lod ikke alene fruen regjere, men han foretog ikke
den mindste ting uden at spørge hende tilraads, og fruen havde
det bedste rygte i egnen.
Pludselig blev hun alvorlig svg og hentede sin sognepræst,
for hvem hun skriftede, men da hun mente, at ét skriftemaal
ikke var nok, henvendte hun sig til sin mand og bad ham hente
fra -det nærliggende kloster en munk, som alle sagde var en hellig
mand. Ridderen steg selv straks tilhest og red til klosteret, men
paa veien kom han til at tænke paa denne trang til et andet
skriftemaal, og der vaktes da det ønske hos ham, at faa vide,
hvad der laa til grund for dette. 1 klosteret blev han hjertelig
modtaget af prioren, som var en god bekjendt af ham, og prioren
vilde, at han skulde blive der, men ridderen sagde, at han havde
en tjeneste at bede ham om, han vilde gjerne laane priorens
klæder, støvler og hest. Prioren gav sit samtykke, og ridderen
kom om natten i denne forklædning til sit hjem. Han blev ført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
