- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
545

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVENTYK.

54;i

hundrede. Disse haandskrifter meddeler lutter prækeneksempler >,
en stor samling af historier, som kunde være til hjælp for dem,
som skulde præke. En af dem heder «Tractatus de materiis
præ-dicabilibus» (Samling af materier, som der kan prækes over). En
anden binder puder under præstens arme; den heder «Dormi
secure» (Du kan sove trygt). Disse middelalderens prækenbøger er
en høist mærkværdig og interessant literatur.

Den version, det gamle prækeneksempel fra det 13de
aarhundrede giver af det nordlandske eventyrs stof, meddeles af
T. Wright i hans samling af «Latin stories».

Den lyder saa:

Om Mikkel og katten.

Ræven Mikkel (Reynardns) mødte katten «Teburgus , og
Mikkel sagde: Hvormange kneb og kunster kan du?» Katten
svarede: «Sandelig, om jeg kan mere end én.» «Hvad er det
for en?» spurgte ræven. Katten svarede: «Naar hundene er efter
mig, saa klatrer jeg op i et træ og slipper unda.» Og saa spurgte
katten: «Og du da, hvor mange kan du?» «Jeg kan 17 jeg,»
svarede ræven, «og desuden har jeg en sæk fuld. Følg med mig,
saa skal jeg lære dig mine kneb, saa at hundene ikke skal kunne
tage dig. > Det vilde katten gjerne, og saa gik de afsted sammen.
Men saa kom jægerne og hundene efter dem. Da sagde katten:
«Jeg hører hundene og bliver ræd.» Men ræven sagde: «Jeg er
ikke bange, og jeg skal give dig god besked om, hvordan du skal
komme unda.» Hundene og jægerne kom nærmere. «Nei,
sandelig,» sagde katten, «nu vil jeg ikke gaa sammen med dig.længere;
nu vil jeg bruge min kunst.» Og saa sprang den op i et træ.
Hundene lod katten fare og satte efter ræven, og de fik tilslut
fanget ham. Nogle tog ham i benene, nogle i maven, nogle i
ryggen, nogle i hovedet. Men katten sad høit oppe i træet og
raabte: «Mikkel, Mikkel! aabn sækken din; alle dine kneb er
sandelig ikke værd saa meget som et æg.»

Den middelalderlige præstehaandbog har hentet dette eksempel,
som saa mange andre, fra den tidlige middelalders fabelsamlinger.
Disse fabelsamlinger falder i store, oftest geografiske grupper; en
af disse grupper, som for en stor del indeholder bearbeidelser og
omdigtninger af den klassiske oldtids fabelskat, er knyttet til
England, og er i ethvert tilfælde ikke yngre end begyndelsen af
det 12te aarhundrede. Fra denne gruppe har de latinske
præken-haandboger hentet sin fortælling om ræven og katten, som Wright
gjengiver den.

Laanet er dog skeet gjennem et mellemled, en samling af
fabler med udpræget religiøs udlægning. En saadan samling,

.35 — Nordlands amt 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free