Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552 *
NORDLANDS AMT.
skumringen gik manden ud og satte kors paa dorene i fjøs og
lade og paa husene; og da manden havde sat sit sidste kors
paa laden, lo hansen høit. «Den som var saa vis, at han vidste,
hvad du lo af,» sagde manden. Da tog hausen til at tale og
sagde, at nu skulde manden faa vide det, som han ønskede; thi
nu skulde de skilles. Manden svarede, at det var nok mangt,
han havde lyst til at vide, men først og fremst vilde han gjerne
hore, hvad han lo af de tre gange. Det skal jeg sige dig,»
svarede hausen; «første gang jeg lo, det var ivaar, da du var
oppe i skogen og huggede en birk; da gik din ene sko itu, og
du vidste ikke anden raad end at grave omkring birkeroden og
tage op en rodtrevle til at binde skoen sammen med, saa den
kunde hænge paa foden, til du kom hjem ; havde du vidst det,
jeg vidste, saa havde du gravet lidt længer ned, thi der stod en
stor pengekiste under roden, og deri var saa meget guld og sølv,
at du kunde kjøbt hele bygden og nogle bygder til for det, og
du havde da sluppet at gaa i sko, som maatte bindes sammen
med birketæger. Da maatte jeg le af dig; at mennesket kan
være saa enfoldig, at det ikke ser sin lykke, naar den er saa
nær, at han kun behover at snu sig og række ud haanden for at
tage den. Saa var det anden gang; det var, som du ved, en
søndag i sommer, da du var i kirke; da saa jeg noget, som du
ikke saa. Da folk var kommet ind, og præsten begyndte at
tale, da kom Gamle-Erik og satte sig ude ved dørstokken og
havde med sig et stort kalveskind til at skrive paa, og saa
skrev han op alle troldkjærringerne, som var inde i kirken. Men
saa var det saa mange, at de fik ikke plads paa skindet, og saa
bed han i kanterne paa skindet og skulde strække det ud, saa
det kunde blive stort nok, men bedst som han holdt paa at
føie og strække, saa var det engang, at skindet glap ud mellem
tænderne saa pludselig, at han slog nakken mod væggen, saa
det smaldt. Da maatte jeg le, og det vilde du ogsaa have
gjort, om du havde seet det. Saa var det tredje gang, jeg lo,
og det var idag, da du satte kors paa væggene; da lo jeg af
alle de smaa troldene, som maatte rømme ud for korsmærket.
Det saa næsten ud, som det havde været store flokker af rotter
og flaggermus, som kom strømmende ud af husene; det smuttede
og smøg gjennem alle de aabninger, som var i væggen. Det
var et vakkert følge, som havde taget herberge i huset dit til
helgen, men saa fik de ogsaa foielig vind udover, saa de maatte
skynde sig og maatte hort og se sig om efter hus paa en anden
gaard. Og nu er det frit og fredeligt i alle dine huse, saa
deier ikke noget at være bange for, hverken for folk eller fæ. Men
nu har jeg ikke tid til at tale mere, da jeg skal være paa et.
andet sted, og dermed faar du have tak for laget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
