Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
O i I
tjenerne: «Fort, fort, lnk dore og vinduer, saa han ikke kan
komme ind.» Tjenerne gjorde det, men dore og vinduer for op
paa vid væg, og spøgelset kom ind. Han gik frem til bordet,
hvor de fæstede og sagde: «Robert, Robert, var det ikke nok
for dig at vanhellige alt? Har du onsket ogsaa at forstyrre de
dødes fred? Nu er enden kommen.» Alle var rædselsslagne,
fløi til alle kanter og skjulte sig, og nogle faldt paa knæ. Men
spøgelset greb Robert omkring halsen, kvalte ham og forte ham
med sig, og saaledes tjener dette til et eksempel, at det er ikke
tilladt at spotte de stakkels døde.
Det andet italienske sagn af denne særudvikling findes i
Miss R. H. Busks «The Folk-Lore of Rome» og heder Don
Giovanni.
Alle i Rom kjendte Don Giovanni; han begik mange urigtige
handlinger, men gjorde aldrig bod. Blandt andre misgjerninger,
han havde begaaet, var ogsaa et mord paa en stor mand, som
kaldtes commendatoren. Skjønt han saaledes havde et mord paa
sin samvittighed, brød han sig ikke om det, men spankulerede
stolt omkring, som om han ikke var bange for nogen.
En dag, da han gik ude i Campagnaen, kom der et høit,
hvidt skelet mod ham. Det var skelettet af commendatoren,
som han havde dræbt. «Hvorledes har du det?» sagde Don
Giovanni frækt. «Det er selskab hjemme hos mig iaften, det
vilde glæde mig at se dig der,» og saa tog han af sin hat med
tilgjort ærbødighed. «Jeg skal sikkert komme,» svarede
commendatoren med gravrøst, men Don Giovanni brast ud i latter.
Midt under aftenselskabet var der en, som bankede paa.
«Alle gjæster er komne,» sagde tjeneren, «og dog er der en, som
banker.» «Luk kun op,» sagde Don Giovanni ligegyldig, <lad
ham komme ind, hvem det end er.»
Tjeneren hikkede op, og kom løbende tilbage og sagde, han
kunde ikke slippe ind den nye gjæst, fordi det kun var
mølleren, som kom i sin hvide dragt med mel over det hele. Men
alle saa snart, at det var ikke mølleren, skjønt han var helt
hvid. Det var commendatorens hvide skelet, og det fulgte
tjeneren ind i salen. Alle blev da bange, og de løb for at
gjemme sig; nogle bag døren, andre bag gardinerne og atter
andre under bordet. Don Giovanni stod alene midt i saleu, fræk
som sædvanlig og rakte haanden mod skelettet. «Angre,» sagde
skelettet høitidelig. «En herre som jeg angrer ikke som en
almindelig tigger,» sagde Don Giovanni foragtelig. «Angre,»
gjentog det hvide spøgelse med skrækindjagende bestemthed. «Jeg
har mere underholdende ting at tage mig til,» sagde Don
Giovanni leende. «Don Giovanni,» skreg det hvide spøgelse endnu
høitideligere tredje gang, «skjønt du tog mit liv, er jeg dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
