Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
803
Allerede broncealderens folk var stærkt optaget af baade,
som deres talrige tegninger af baade paa helleristninger viser.
Overhovedet synes kysten langs leden at maatte tilbyde den
bekvemmeste indvandringsvei til Haalogaland.
Den mening, at den vandrende stamme skulde være
kommet tilsjøs over Kattegat og Nordsjøen, forudsætter efter P. A.
Munch en sjøvanthed, som man ikke kan antage hos et
fast-landsfolk ved dets første fremtrængen. Men at seile fra Jylland
over til Lister forudsætter meget mindre erfaring i seilads end
at seile rundt den murmanske kyst og Nordkap fra egnene ved
Dvina.
I og for sig synes det rimeligt, at allerede et stenaldersfolk
kunde bebygge landet helt ifra Øresund langs den svenske og
norske kyst med dens oftest dækkede led helt op mod
Finmarken. Den kunst at bygge baade uden en eneste spiker har
efter sagaerne været kjendt helt til Sigurd Slem bes tid, om hvem
der fortælles, at han i omegnen af Tjelsund lod finnerne gjøre
sig to skuder, som var bundne med sener, og der var ikke en
spiker i dem, og tolv mand roede paa hver side. Finnerne
byggede endnu i 1727 baade uden spiker, som før omtalt (bind II,
pag. 360).
Den tanke, at folk allerede i stenalderen kunde finde vei
langs kysten fra Danmark eller passere Skagerak, kan neppe i
og for sig afvises. Der er jo meget, som taler for, at den
østlandske befolkning har havt en anden historie og udvikling end
den vestlandske (se for eksempel Bratsberg amts beskrivelse,
bind I, pag. 591 og 592).
En urgammel forbindelse mellem Jylland og det sydlige
Norge er høist sandsynlig. Bebygningen er vistnok foregaaet
i retning fra syd til nord, langs leden, men saaledes, at
rygerne, horderne og sogningerne igjen senere østover bebyggede
dalførerne i dele af Setesdalen, Telemarken og i Hallingdal og
Valdres.
Om end Haalogaland er et meget gammelt fylke, saa synes
alle geografiske grunde at tale for, at det er senere bebygget end
landet söndenfor, men da den hele bebygning ligger oppe i
stenalderen og broncealderen, saa kan det ikke vides, om det er
meget senere.
Hvorom alting er, saa er Haalogaland historisk seet et meget
gammelt fylke, og det omtales tidligt i de historiske
overleveringer.
Betydningen af Halogaland er usikker. Sophus Bugge har
antydet den poetiske fortolkning «de høie luers land»; det skulde
da have sit navn efter nordlysene, som luer.
Det ældste sted, haaløigerne nævnes, er vistnok hos Jor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
