- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Anden del (1908) /
846

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

846

NOIIDLANDS AMT.

Den lille o Vomma, hvor Steigar-Thore blev hængt i 1095, ligger
vest for Havno i Vivelstad anneks til Tjøtta. Øen ligger 1 km.
nordvest for gaarden Havn og er kun halvandet hundrede meter
i tversnit.

Paa Magnus Barfods andet vesterhavstog fulgte af
haaløig-ske lendermænd med Vid kunn Jonssøn fra Bjarkø, Sigurd
Hanes-søn fra Steigen og hans bror XJlv Hanessen.

Under Magnus Barfods sidste kamp i Irland i Ulster 24de
august 1103 var ogsaa disse tre haaløiger med.

Da kongen fik sit baanesaar, huggede Vidkunn Jonssøn,
som den hele tid havde staaet ved kongens side, hans
banemand i to stykker. Kongen kunde endnu tale saa vidt, at han
bad Vidkunn frelse sig ved flugten. Vidkunn flygtede med
kongens mærke og sværdet Lægbit. Skjoldet var ødelagt. Ogsaa
Sigurd Ranessøn holdt ud til det yderste og var blandt de aller
sidste, som flygtede. Ulv Ranessøn faldt. Vidkunn havde faaet
tre saar, og han nød siden efter almindelig berømmelse og stor
yndest hos Magnus’s sønner for den troskab, han havde vist sin
konge lige til det sidste øieblik.

Under Magnus Barfods sønner omtales Haalogaland oftere.

Kong Øistein Magnussøn fortæller i sin trætte med broderen,
Sigurd Jorsalfar, at han havde indrettet rorboder i Vaagan for
dem, der drev skreifiske i Lofoten; ligeledes byggede han en
kirke der med tilhørende præstegaard, forordnede, at en præst
herefter skulde bo paa stedet, og skjænkede det fornødne gods
til hans ophold og kirkens vedligeholdelse.

Sigurd Ranessøns proces. I Øisteins, Sigurds og Olavs
tid havde Sigurd Hanessøn paa Steigen finnefærden.

Han hørte til en med kongehuset nær beslægtet æt, den
mægtige Steige-æt fra Engeløen. Sigurd Ranessøn paa Steig havde
som berørt udmærket sig under Magnus Barfod og var bleven
gift med kongens halvsøster Skjaldvar. Giftermaalet med
kongens søster var en belønning, fordi han havde fulgt kongen
trofast. Skjaldvar var en datter af Brynjolv Ulvalde den yngre paa
Vetteland i dennes ægteskab eller forbindelse med Magnus
Barfods moder Thora.

Sigurd Ranessøn beholdt finnefærden i forlening, endog efter
den store og farlige nedenfor omtalte proces med kong Sigurd
Jorsalfar.

Denne proces har betydning, fordi den viser, hvorledes de
gamle retsregler udøvedes i praksis, og den giver oplysning om
de thing, som holdtes.

Kong Sigurd Jorsalfar var i 1113 paa Mæren, og med
ham var lendermaiiden Sigurd Ranessøn fra Steig paa Haaloga-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-2/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free