Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
899
idet vi lod 2 blive tilbage som vogtere for baaden, forat den
ikke skulde blive slaaet istykker af bølgeslaget. Vi gik op til
et sted, som laa mindre iidsat for vinden, og ved hjælp af lidt
hør og ved de aarer, vi havde, fik vi gjort op lidt ild til at
varme os. Da kroppene fik lidt varme, kom der nogen følelse i
de forfrosne og kolde ledemod. Det var dog en skrækkelig
begyndelse, thi denne samme bedrøvelige nat døde 3 af vore
kamerater. Da de to, som var blevet tilbage i baaden, mærkede,
at ingen kom til dem eller kunde give dem hjælp eller
afløsning, forlod de helt baaden og det, som var i den; skjælvende
af kulde og halvdøde kom de til os for at finde et lunt sted,
hvor de kunde sidde ved det elendige, halvsluknende baal.
Vi forstod, at denne ø var ubeboet, men nær ved saa vi
tydelig en anden, hvor der saa ud til at bo mennesker, og vi
talte da allesammen om, hvorledes vi skulde forsøge at komme
didhen.
Da baaden var blevet liggende paa land i fjæren, gjorde vi
den saa tæt, som vi kunde, og bragte ombord de faa sager, som
vi havde tilovers. Vi gik ombord med vor nye last, med vore
bekymringer og med morke tanker og med sne. Der var ikke
mere end fem af os komne ombord i baaden, før den gik fra
hverandre og gabede i alle sine sammenføjninger, saa medtaget
var den ved den medfart, den tidlig og sent havde været udsat
for paa havet. Det viste sig tydelig, at den trængte mere til at
repareres end til at bruges. Da den fik lidt last, gav den sig i
sammenfoiningerne, blev fuld af vand og revnede, saa vi fik andet
at tænke paa.
Vaade gik vi ud af baaden igjen og lod den staa paa land.
For fremtiden lod vi den blive der, da vi ikke kunde have noget
synderligt haab om at kunne bruge den. Vi begyndte saa at
tænke paa at udnytte den ubrugelige baad paa anden maade, og
vi besluttede da at hugge den i to dele; af den større del gjorde
vi en hytte, som rummede 13 mand; af den anden del, som var
mere tæt, gjorde vi en hytte, der rummede 5, og resterne brugte
vi til brænde. Himlens stjerner og deres bevægelse kunde vi
altid se, uden at aabne noget vindu.
Da vi helt manglede mad, gik vi frem og tilbage ytterst
paa stranden ved havet, hvor vi fandt noget til livsophold, og
hvor der levede nogle sjødyr, skjæl og muslinger. Deraf fandt
vi ikke saa meget, som vi gjerne vilde, heiler ikke til enhver
tid, men kun lidt; dette blandede vi med sne og kogte det i
skibskjedelen med en plante, som var meget bitter. Dette spiste vi,
men vi kunde ikke blive mætte af det; sammen med dette brugte
vi ogsaa en vis plante, hvis navn vi ikke kjendte, og som vi
undertiden fandt mellem klipperne, men kun i ringe mængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
