Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] S
TROMSØ AMT.
til grændseelv end Skibotnelven, der dannes af 2 hovedarme, saa
man bliver i tvivl om, hvilken af disse der er grændseelv.
Trjanema, finsk Terniemi, kaldet efter G. Storm af nordmænd
og svensker i det sekstende aarhundrede «Trines», er identisk med
den nuværende lappeby Ponoi, beliggende paa det østligste nes
paa den lappiske halvø.
Valeayi (Välijoki) er som for nævnt en bielv til Umba. Efter
dette strakte Finmarken sig, saalangt nordmændene krævede skat,
helt rundt halvøen mellem Ishavet og det hvide hav indtil
Umbas bielv paa Kandalakskysten, medens russerne kunde
beskatte finnerne til Lyngstuen.
Det blir en kyststrækning paa over 200 geografiske mils
længde, hvor nordmændene og russerne kunde beskatte finner og
halvfinner.
At nordmændene besøgte disse egne blot tilsjøs, er neppe
rigtigt; thi opregningen af skattedistrikterne i norske rigsregi
stranter (III, s. 539—41) viser, at de har opkrævet skat ogsaa i
afstand fra kysterne.
Kreenerne drev handel paa Finmarken allerede i 9de
aarhundrede og laa allerede dengang i strid med nordmænd om finnerne.
De førte sine baade op ad Kemi. Torneå med bifloder, Luleå og
Pite ti. Da Finland kom under Sverige, blev deres rettigheder
bekræftede af de svenske konger; de flyttede da efterhaanden
fra Tavastland og Cajanien (Kvænland) vestover forbi Torneå
og nedsatte sig i Vesterbotn; da de eller mange af dem kom
fra Birkala (Pirkala) Sogn, fik de navn birkalaboer, senere
birkarier. De svenske konger krævede forst i Gustav Vasas tid
afgifter af birkarierne. Disse søgte ofte ned til de finmarkske
fjorde, og deraf kom strid mellem birkarier (kvæner og de
norske skattefogder. Da birkarierne fortrængtes i 16de
aarhundrede af svenske finiiefogder, gjorde disse fordring paa at lægge
alle norske finner i skat fra Tysfjorden i s. til Vadsø i n. ø.
Russerne afstod ved freden i Teusin i 1595 intet til
Sverige, men en grændsetraktat af 159»i betegnede grændsen mellem
Finland og russisk Karelen lige til Nordishavet (Sydvaranger), og
deraf benyttede svenskerne sig til at paastaa, at russerne ogsaa
havde afstaaet sin skatteret over finnerne i norsk Finmarken, og
krævede nu 1/s finneskat mod den norske konges ’/s. Dette blev
afvist, men førte til krigen 1H11—13, som endte med, at den
svenske konge maatte opgive finneskatten paa den norske side, og
videre til strid mellem russer og Norge. Da russiske skattekrævere
kom til Finmarken, blev de afviste af den norske foged. Følgen var,
at russerne nu afviste norske skattekrævere paa Kolahalvøen, og
der dannede sig da det forhold, at den dansk-liorske konge
hævdede Finmarken for sig, russerne Kolahalvøen for sig. Kun det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
