Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THO.MSO AMT.
efter strøgene om Leinavatn og AI te vatn, 507 m. o. h., vestover til
det østlige afhæng af Rokkomborre, der danner Kjøldragets
afslutning til denne kant. Lige ved rigsgrændsen ved Leinavatns
østlige ende reiser sig fra fjeldmarken det af granit byggede
Gai-varre til 847 m., paa hvis top grændserøs nr. 278 er reist. Paa
svensk side er der faa høiere fjeld. Fra Leinavatn og Altevatn
strækker markerne sig videre nordover paa norsk side efter grændse
strøgene op til øvre Kostavatn. Divielven, der har sit udspring
i nærheden af grændserøs nr. 283, gaar her frem efter brede
myrlændte, omkring 600 meter høitliggende flader, der mod syd
skraaner ned mod Leinavatn og Altevatn. Paa de her
omhandlede fjeldmarker naar forskjellige mildt formede aaser op til
høider paa henimod 1000 m.
Fra den sydlige side af Skalde ret vej), en sideelv til Divielv,
naar store Jertta til en høide af omkring 1255 m. og straks søn
denfor samme Julusvarre 1159 m. Disse høieste toppe er saa
ledes endnu langt lavere end Kjøldragets største høider.
Fra den vestlige ende af øvre Rostavatn (omkring 627 m.
fortsætter fjeldmarkerne nordover langs den østre side af
Rosta-elven forbi Mosko-javrre. Videre nordover strækker fjeldmarkerne
sig paa svensk side, men østenom Lyngsdalen (Storfjorddalen
kommer disse igjen indover paa norsk side og stra-kker sig ind
under foden af de til Kjøldraget hørende Varastind (1415 m. og
Markusfjeldene og videre frem til det ved rigsgrændsen
grænd-seros nr. 294 — liggende fjeldvand Kolta-javrre (Golda-javrre
(468 m.) Fra Kolta-javrre strækker fjeldmarkerne sig i nordlig
til nordvestlig retning indtil fjeldhøiderne Rippo-varre, gaar
over Skibotnelv og herfra videre nordefter over i vide op mod
600 m. og mere høitliggende fjeldmarker, der forer over til
Rei-sendalen. Langs efter Skibotns øvre løb ligger en række af aaser,
der naar høider fra 1000—1100 in. Imellem Kaafjorddal og
Reisenelv er jevnere flader. Ved rigsgrændsen ligger isoleret det
mægtige, af gabbro byggede Raisduoddarhaldde 1294 m. Fra
denne top, hvorpaa grændserøs nr. 304 er opreist, sees i
sydostlig retning til et paa finlandsk side liggende fjeldparti, Giiovtex
i/aisse, der har omtrent lignende høide som Raisduoddarhaldde
og antagelig ligesom denne er bygget af gabbro.
Vandskillet mellem den botniske bugt og Vesterhavet ligger
som nævnt efter dette lavere liggende høiplatean.
Bræer. I)er er talrige smaa bræer i Tromsø amt og en del
større ; men meget store sammenhængende is- og snemarker paa
hundreder og tusener af kvadratkilometer er der ikke.
Det største samlede areal af sne- og isbræer har Lyngen
herred, 105.5 km.-; men disse felter er fordelt over mange fjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
