Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GKOI.OGI. «3
træder i størst antal paa øerne i det nordlige Norge, har sin grund i
de klimatiske forhold; her har det nemlig været muligt for bræerne
at eksistere i havets niveau, uden at der behøvedes tilførsel fra en
indlandsis i høiderne. I det sydlige Norge har bræerne i fjordene,
ligesom ogsaa i de største fjorde i det nordlige Norge, været næret
med is ifra den indlandsis, der bedækkede landet, og dalene er
de kanaler, hvorigjennem disse ismasser er ført ud til
hovedbræen i fjorden. Men flere af de bræer, der har været
virksomme til at danne fjordene paa øerne i det nordlige Norge, har
ikke været næret fra et stort isfelt, men de er bleven underholdt
paa samme maade som de smaa bræer i botnerne, nemlig for
største delen umiddelbart ved den nedbør, som er faldt paa selve
bræen. Sækkefjordenes optræden er forresten fuldstændig analog
med de øvrige store havfjordes. Der er, som omtalt, kun den
forskjel mellem dem, at sækkefjordene afsluttes med engang,
medens de endnu er fyldt med vand, medens de øvrige fjorde
fortsætter som dale.
Efter den her udviklede opfatning er det eroderende kræfter
af samme art, nemlig isens skuring og det frysende vand under
bræerne, der i tidernes løb har frembragt alle disse
eiendommelige former, som vi kalder botner, sækkedale, indsjøer, botnfjorde,
sækkefjorde og fjorde. Disse sidste, botnfjorde, sækkefjorde og
fjorde er botner, sækkedale og dale med indsjøer, men paa grund
af beliggenheden lavt ned har havet fundet veien ind i dem.
Det er ovenfor sagt, at de i Tromsø amt saa hyppig optræ
dende eid maaske staar i forbindelse med botnernes optræden i
ringe hoide over havet, og at eidene skal sidestilles med de
skar, som i det sydlige Norge ikke er sjeldne i høiderne.
Som tidligere omtalt er, for at nævne et eksempel, Katfjord
og Ersfjord paa Kvaløen forbundne ved eid. Landet har her
maaske faaet sin konfiguration paa følgende maade. Øen var
oprindelig uden fjorde; to bræer tog sit udgangspunkt fra de
indre dele af øen; den ene bræ, den som senere dannede
Ers-fjorden, gik mod vest, rimeligvis følgende en allerede
tilstedeværende erosionsdal; den anden, Katfjorden, gik mod nord; begge
fjorde blev, da her ikke fandtes nogen indlandsis eller isfelt i
høiderne, der nærede dem, sækkefjorde, og en fjeldvæg smal som
ryggen paa Goalsevarre, stod igjen mellem fjordene. Denne ryg
var imidlertid snedækt den største del af aaret og kunde ikke
modstaa sondersprængningen. Stene, løssprængte fra ryggen, faldt
derfor stadig ned paa den ene eller den anden bræ. Disse førte
stenene med sig, og tilslut blev der igjen en lav ryg imellem
fjordene, eller disse var forbundne ved et eid. Forsvinder
bræerne i botnerne, førend den mellem disse gjenstaaende eg er
søndersprængt, saa vil ikke de løsbrudte stene kunne transpor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
