Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMSØ AMT
Finnerne har kun faa historiske traditioner, og dette folk
ved ikke synderlig besked om sin fortid. Derimod forekommer
finnerne omtalt korteligen hos flere meget gamle forfattere; hvad
de beretter er vistnok tildels lidt kuriøst, men da deres
beretning øiensynlig har noget at støtte sig til, er her samlet en del
beretninger om finnerne fra gammel tid.
Tacitus (ca. 58—117 e. K.) omtaler i German/ia et folk,
som han kalder fåmi, og skriver om dem:
Finnerne, fenni, er et overordentlig vildt og fattigt folkefærd. De
eier ikke vaaben, ikke heste, de har ikke ordentlige boliger; de
lever af græs, bruger skind til klær og ligger paa jorden. Det
eneste, de har til at berge livet med, er pilene, og da de ikke
har jern, lager de spidsene af ben. Paa jagt gaar baade mænd
og kvinder. Begge gaar sammen, og enhver forlanger sin del
af byttet. Børnene lægger de i fletninger af grener for at
beskytte dem mod regn og rovdyr.
Ciauilius Ptolemaeus, der levede i andet aarhundrede e. Kr. i
Aleksandria, og var geograf, astronom og mathematiker, nævner
finnerne i sin Geografia.
I øst for Chersonesus Cimbrica (det gamle navn paa Jylland)
ligger 4 øer, som heder de Skandiske. Den største af disse,
som ligger længst mod øst, kaldes i særdeleshed Skandia. De
nordlige egne af den bebor finner (cptvvoi).
Den byzantinske historieskriver Procopius, omkring 550, skriver
(J)e Bello Gotthico) om finner, dem han benævner Xxpifhcpivvoi
(o : skridefinner):
Blandt de barbarer, som bebor Thule, er der kun et
folkeslag, som lever paa dyrs vis, og de heder Skrithifinner
iLxpi-(hepivot læses ogsaa XxpiJKcpivvot). De bruger hverken klær eller
sko, drikker ikke vin og spiser intet af det, jorden frembringer.
Thi mændene dyrker ikke jorden, og kvinderne forstaar sig ikke
paa at spinde eller væve. Men mænd og kvinder gaar altid
sammen paa jagt. I de uhyre bjerge og skogstrækninger i de
egne er der et overmaade rigt dyreliv, baade vilde dyr og andet.
Og de spiser kjødet af de dyr, de faar, og skindene bruger de
til klær (uden at forandre noget ved dem); thi de har hverken
lin eller noget andet, de kan sy med. Derfor binder de huderne
sammen med sener og dækker hele legemet med dem. Heller
ikke faar de nyfødte børn hos dem die paa samme maade som
hos andre folkeslag. Thi smaabørn hos skrithifinnerne næres
ikke ved morsmelken og ligger ikke ved morens bryst. De
opfødes ’ alene ved marven af de dyr, de har fanget. Saasnart
kvinden har født, tulles barnet ind i et skind og hænges straks
i et træ, og saa putter moren marv i munden paa det og drager
paa jagt. Thi kvinderne er jo ligesaa ivrige som mændene i dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
