- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
197

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KINNEH ()(i KEN.

197

Jordanes historieskriver fra det tite aarh. af alanisk herkomst,
der opholdt sig meget i Italien og det byzantinske rigei skriver i
sin l)e orii/ine artibusijue Getarum 3:

Længere borte bor ostrogotherne, raumarikerne, ragnarikerne,
de fredsommelige finner (mi tissi mi finni) fredsommeligere end
alle Scandzas beboere.

Paulus Waniefridus. ogsaa kaldet Paulus Diaconus
(langobar-disk historieskriver fra ca. 730—800, der opholdt sig meget i
Italien) skriver i De ges tis Langobardorum Libri I 5.

Om scritowinernes (seritorrinoriim) folk. Nær ved dette sted
(Germania bor det folk, som kaldes scritobiner (scritobini). Hos
disse ligger sneen endog om sommeren. Til mad har de ei
andet end raat kjød af vilde dyr; thi de ligner jo vilde dyr i
sin levevis. Og lindene med haarene paa bruger de som klær.
Navnet har de af at løbe i overensstemmelse med det
barbariske sprog. De bruger nemlig at løbe, og ved hjælp af en
indretning, bestaaende af et krumt stykke træ, der ligner en bue,
indhenter de de vilde dyr. Hos dem findes et dyr, der ligner
noget en hjort. Jeg l^ar seet en klædning, som en kjortel, af
dette dvrs skind. Haarene sad endnu paa det, og det rak til
knærne, saaledes som de før efter omtale nævnte scritobiner
bruger det.

Paa disse steder er der ved midtsommerstid endog midt paa
natten det klareste lys, og dagene er der meget længere end
andetsteds, og omvendt ved midtvinter, omend dagens lys er der,
sees dog ei solen, og dagene er meget korte og nætterne længere
end noget andet sted.

I Othars (Ötkci ’es) beretning til kong Alfred († 901) om
det nordlige Norge, fortælles, at Othar var meget rig paa den
slags eiendele, hvori de folks rigdom bestaar, nemlig vilde dyr
(wildrum . Da han drog til kongen, eiede han tidt) tamme ukjøbte
dyr. Disse dyr kaldes rener. Af disse var der ti lokkerene
(j)a deor hi hat a|> hranas |iara wæron syx stælhranas);
saadanne er meget dyre hos finnerne, fordi man ved deres hjælp
fanger de vilde rener.

Adam af Bremen skriver (1070) i sine Gesta Hammeiiburyerisis
ecclesiae pontificnm.

Schol. 94. Synion blev udsendt til scritefingerne, scritefingi
wericfingi læses og).

Schol. 132. Halsingland er scritefinnernes land. Det ligger
i de ripheiske bjerge. Her er der stadig nat, og folk der er
aldeles gjennemtrængte af kulden, saa at de ikke bryr sig om huse.
Til mad har de kjødet af vilde dyr og til klær skindene af dem.

Lib. IHI 31. Alle Norges beboere er meget kristne med
undtagelse af dem, som bor langt mod nord ved oceanets kyst. Om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free