- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
199

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNER OG REN. 215

bopæl har de ikke, men de drager omkring alt efter som
mængden af vildt anviser jægerpladsene, naar den beleilige tid kommer.
Der er utallige vilde dyr der, bjørner, ulver, gauper, ræver, zobel,
fiskoter, grævlinger, bævre. Bæveren er mærkelig forsigtig. ’ Da
den ofte er gjenstand for jagt med hunde, graver den sig tre
underjordiske gange til vandet. Naar vandet stiger, holder den
sig i den midterste eller øverste. Naar hundene ved lav
vandstand opjager den, stiller den sin træl op mod hundene ved
vinduet og begiver sig med hunnen og ungerne ned i det nederste
smuthul ligesom til sit hjem for derfra at have lettere adgang
til vandet; thi den stoler mere paa flugten tilvands end tillands.
Da de arbeider temmelig meget paa at samle føde til vinteren,
skjærer de med tænderne store almetrær af (dette træs bark spiser
de helst"! og lægger dem op paa sin træl, som ligger paa ryggen
og tager stokken med forpoterne, og idet de saaledes bruger trællen
til vogn, trækker de en stor mængde hjem, idet de bider i
stokken og hjælper hinanden at trække trællen.

Thi der tindes blandt bæverne en art slaver, som er meget
lidet værd, og paa grund af det hyppige brug til arbeide har de
ikke haar, men er glatte. Der findes ogsaa ekorn i stor mængde
og røskat hos finnerne. Med alle disse dyrs skind betales der
hvert aar af dem en meget stor skat til Norges konge, hvem de
ogsaa er underkastede. Deres utaalelige (intolerabilis) hedenskab
er saa stor, at det neppe synes trolig; heller ikke kan man lettelig
tro, hvor meget djævelsk overtro de viser ved sine
spaadoms-kunster. Thi der er nemlig nogle af dem, som hædres ligesom
profeter af den taabelige mængde, fordi de ved uren aand, som
de kalder gand, faar at vide, hvorledes og naar mange ting
hænder, og siger det til mange; og fra fjerntliggende egne trækker
de til sig eftertragtelsesværdige ting paa en mærkelig maade, og
ligeledes aabenbarer de i lang afstand paa forunderlig vis skjulte
skatte. Paa en eller anden maade har det liændt, naar de kristne
paa grund af handelsforbindelser med finnerne har sat tilbords
med dem, at den, der var vært, pludselig faldt 0111 og døde.
Naar de kristne klager meget herover, svarer de, at han ei er
død, men røvet af sine medbeileres gander, og at de snart skal
faa ham tilbage igjen.

Nu tager en troldmand et tæppe og breder det ud, og oppaa
dette gjør han sig færdig til sine trolddomsbesværgelser. Derpaa
tager han et kar, der ligner et sold, og hæver det i veiret med
begge hænder. Dette redskab er behængt med smaa billeder af
hvaler og rensdyr, med tommer og smaa ski og desuden et lidet
skib med aarer; disse gjenstande skal den djævelske gand bruge
til at komme gjennem den dybe sne, de bratte bjerge og de
dybe sjøer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free