Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
TKOMSO AMT.
Og efter at han har danset der meget længe med et saadant
udstyr, falder han endelig til jorden sort som en neger med
fraade om munden, saa man skulde tro der var blevet anvendt
muadbid ^toile) paa ham.
Tilslut, idet han ligesom knækker af i maven, mister han
endelig livet med stort skrig. Saa spurgte de en anden, som var
meget kyndig i trolddomskunst, hvordan det var gaat de to. Og
han udførte sit arbeide paa samme maade, men ikke med samme
udbytte. Thi baade fik han værten til at reise sig frisk igjen, og
desuden sagde ban dem, at troldmanden var død af følgende,
grund: Den dødes gand havde iført sig skikkelsen af en hval,
men saa havde han uheldigvis under sin hurtige fart i en sjo
truffet paa en gand, som var omdannet til en spids pæl. Denne
pæl, som var skjult i sjøen, havde han truffet paa, og den havde
gaaet gjennem maven hans. Dette viste sig ogsaa ved
troldmanden, som var dod hjemme. Naar finnerne fiskede sammen
med de kristne, trak de med sin baadshage til sig de næsten
fulde fiskeruser, som de havde seet i de kristnes værge, og fyldte
saaledes sin baad med fisk.
I de meddelte beskrivelser af de ældste forfattere f. eks.
Tacitus og Jordanes — nævnes intet om, at finnerne har levet som
nomader af tamme rensdyrhjorder; finnerne omtales som jægere og
fiskere. Friis mener, at man med nogen grund ogsaa af sproget kan
gjøre den slutning, at de i hin tid var fiskere og jægere, ikke nomader.
Finnerne har i de ældste tider ikke kjendt andet husdyr end hun
den; thi alene navnet paa denne er finsk. Alle andre husdyr, som
hesten, koen, faaret, gjeden, svinet og katten har de lært at kjende
af og benævne efter navnene i de nordiske sprog. Heller ikke renen
bar de kjendt anderledes end som jagtvildt. At tæmme renen
og melke den eller i det hele taget at leve af tamme
rensdyrhjorder som nomader, har finnerne forsi lært af de nordiske
folkefærd, da de maatte dele jagtmark med disse og vildtet
begyndte at aftage. Deraf kommer det ogsaa, mener Friis, at det
finske sprog ikke har noget eget ord for tæmme , men at det
ord, som betegner dette begreb, nemlig dabmat , er laant.
Først med de tamme rensdyrhjorder begyndte nomadelivet,
idet eieren blev tvungen til at folge med hjorden til forskjellige
beitesmarker paa forskjellige tider af aaret. Paa Othars tid eller
i det 9de aarhundrede synes nomadelivet eller den næringsvei at
holde tamme rensdyrhjorder ikke endnu at have været meget
udviklet, da man dengang ansaa en hjord paa 600 dyr for
meget stor.
Ligesom finnerne af de nordiske folkeslag har lært at leve
af t amme dyr, saaledes har de ogsaa af disse sprog’, langt mindre
af de slaviske, optaget benævnelser paa alle andre gjenstande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
