Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
201
der horer lil et mere civiliseret liv og en lovbunden
samfundsorden.
Den tid, da finnerne traf sammen med de nordiske folk og
begyndte at laane deres ord, er ubekjendt, siger Qvigstad.
De synes i de ældste tider at have været et jægerfolk, hvis
vaaben var pil og bue, og som klædte sig i dyrehuder. Desuden
har vel finnerne drevet fiskeri. i elvene og indsjøerne.
Hvor tidlig de har lært sig rensdyravl, ved man ikke bestemt.
Friis antager, som omtalt, at finnerne af de nordiske folk
har lært at tæmme rensdyr og at ernære sig som nomader af
tamme rensdyrhjorder. Man kan dog neppe slutte saaledes af
den omstændighed, at det finske sprog ikke har andre ord for
tam og tæmme end de nordiske laaneord dames og dabmat,
Thi rensdyret er ikke tamt som et almindeligt husdyr, og
ordene damen og dabmat blir ikke anvendt paa rensdyr i
almindelighed, men paa renens dressur til kjørsel.
For finnerne, som har en tilbøielighed til at specialisere, der
hvor vi betjener os af mere almindelige, ved tilføielser nøiere
bestemte ord, var det nok at betegne det vilde rensdyr (qodde)
og det tamme rensdyr (boaen) med særskilte navne.
Da mange rensdyrnavne, som skjelner mellem de to kjøn
paa de forskjellige alderstrin, og som i alle dialekter er de samme,
forudsætter en høi alder for nomadelivet.
Derimod er det sandsynligt, at finnerne først af de nordiske
folk har lært at melke renen, da de finske ord for melk (mielkke)
og ost (vuossta) er laant fra de nordiske sprog.
At finnerne har havt renhjorder uden at benytte melken,
kan ikke forundre, naar man ved, at mange renfinner endnu den
dag idag ikke melker sine rensdyr, og at det samme er tilfælde
hos de nordasiatiske folk, som har rener.
At drive rensdyrhjorden sammen til melkning er desuden
forbundet med stort besvær, hvilket finnerne maaske ikke vilde
paatage sig tidligere, da de vidste at anvende sin tid behageligere
og mere indbringende med jagt og fiskeri.
Det kan her erindres, at renkoen, naar den ikke melkes og
kan beite i fred, blir federe, og kalvene storre.
Fra Othars tid ved vi, at finnerne vandrede 0111 som nomader
paa høisletterne øst og nord for Haalogaland (Nordlands og Tromsø
amt), tilsyneladende over det samme felt som idag.
Finnernes udbredelse hos os har vel aldrig strakt sig længere syd,
end det nu er tilfælde, i Norge til egnene omkring byen Roros, og
i Sverige til Dalarne; i Finland har finnerne i ældre tider holdt
til nedover til den ti2de breddegrad.
Dog strakte deres vandringer i Othars tid, da beiterne var
bedre og hjorderne mindre talrige, sig neppe til kysten ; i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
