Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIN X UK OG liKX.
2(13
I)e finner, som Sigurd Slembe var hos i Gljufrafjord (vistnok
Gullesfjord") ved Tjeldsund i vinteren 1138—1139, var uden tvil
sjøfinner.
Et eksempel paa, hvorledes det maa have gaaet til, da
finner satte sig ned, har man fra den senere tid i Balsfjord i
nærheden af Tromsø bv.
De ældste skyldsætningsforretniiiger af 1723, 1738 og 1741
viser, at bebyggelsen af denne fjord naar undtages den yderste del)
begyndte i den første halvdel af det 18de aarhundrede, og at de
første beboere var mest finner; tidligere har Balsfjord været en
fælles eiendom for indbyggerne i Tromsø præstegjeld, hvor de
hentede bark, næver og bregnerødder.
De antikvariske undersøgelser har vist, at nordmændene
allerede i den yngre jernalder 800—1050 f. K.) havde nedsat
sig paa de bedst beliggende steder paa øerne ved havet i den
nordlige del af Tromsø amt indtil 70 15’); imidlertid var den
norske befolkning i den nordlige del af Tromsø amt ikke saa
talrig som i den sydlige.
Finnerne, som vilde nedsætte sig, var derfor henvist til de
indre dele af fjordene og til enkelte af nordmændene forsmaaede
strækninger ved havet.
Allthropologi. Finnerne er afgjort kortskaller. Forholdet
mellem skallens længde og bredde er efter von Düben som 100:
83.5, efter Yirrhoir maalt paa skaller i Lund 10(1:81.«, paa 5
levende lapper 85.a.
Finnerne er mere brachycefal end de to andre beslægtede
stammer, kvænerne og esterne. Disse folk danner tre
kraniolo-gisk adskilte grupper, saa at det falder vanskeligt at overbevise
sig om det oprindelige slægtskab, om en virkelig nationalitets
enhed hos disse folk, hvorfor dog saa meget, blandt andet
sproglige grunde taler.
Efter Mantegazza og Sommler (Studii anthropologici sni Lappon))
er høiden hos voksne finner denne:
Middeltal,
voksne mænd . . 1.521 m.
kvinder . . l.åso
Dulk angiver finnernes middelhøide til 1.6 m. og von Düben
•g Humboldt siger 1.5 m.
Finnerne hører efter dette til de laveste racer.
Pettev Dass beskriver finnerne saaledes:
Det Folk er særdeles af sælsom Natur,
Kortbenet i Vesten og stot af Statur,
Ei meget ulige til D v erge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
