Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
7. Komitativ, som betegner ledsagelse og middel; son bodi
acines han kom med sin far ; cuoppat aksoin at hugge med okse.
Denne sidste kasus forekommer kun i enkeltal. I kvænsk er
forholdet endnu mere indviklet, og man har her hele 15 kasus.
Ogsaa i finsk synes deres tal oprindelig at have været større, da
man finder spor af tabte kasus.
Finsk og kvænsk mangler baade den bestemte og den
ubestemte artikel, og har ikke forskjellige former for kjøn. Skal
disse adskilles, saa sker det ved egne ord eller ved
sammensætninger. Paa finsk heder f. eks. et barn manna, et guttebarn
bardne og et pigebarn nieidda; en ulv heder gumpe, en hanulv
cikko-gumpe og en hunulv ravja-gumpe osv. Paa kvænsk betyder
paa samme vis mies-ihminen en mandsperson, nais-ihminen en kvin
desperson; koiras-teiri en aarhane, naaras-teiri en aarhone.
Adjektiverne har paa finsk oftest en dobbelt form, eftersom
de staar alene eller føiede til et substantiv. Naar f. eks. ælljoi
betyr fyrig, saa heder et fyrigt barn ælljos manna.
Adjektiverne har som paa norsk gradboining (komparation),
og denne findes til og med ved enkelte substantiver.
Til finsk oaivve hoved dannes f. eks. komparativ oaivab =
overordnet, og superlativ oaivamuS = overste, høvding. Til
komparativen kan videre foies et formindskelsestillæg -s. Til
buöreb bedre dannes paa den maade et buörebuS lidt bedre osv.
Talbetegnelserne er grundede paa decimalsystemet. Indtil 7
stemmer de finsk-ugriske sprog gjennemgaaende overens. 8 og
9 er sammensatte og betegner 2 henholdsvis 1 ifra (nemlig 10).
Paa finsk heder saaledes 1 okla og 9 ovre én ifra; 2 guokte
og 8 gavce: paa kvænsk 1 yksi og 9 yhdeksän: 2 kaksi og 8
kahdeksan. 20, 30 osv. betegnes som toti, treti, osv.
Ordens-tallene dannes med undtagelse af det første og andet
gjennemgaaende af grundtallene. Til finsk golbrna 3 dannes goalmad
3dje; til kvænsk liolme 3 dannes kolmas 3dje ovs.
De personlige pronominer bøies i nogenlunde
overensstemmelse med substantiverne. Paa finsk har de ligesom
pos-sessivsuffixerne tre tal, nemlig foruden ental og flertal ogsaa
et total.
Som eiendomspronominer (possessive pronominer) bruges
enten genitiv af de personlige pronominer eller visse med disse
sammenhængende dannede endelser. Paa finsk heder f. eks. jeg
mon og haand gi et ta. Min haand heder saa gietta -m; girje,
bog, girjam, min bog, som da faar sin egen bøining;-m
hænger sammen med mon. — Paa kvænsk heder jeg mina og
haand käsi, min haand käteni; kir ja, bog; kirjani; min bog.
De relative pronominer antages at have udviklet sig af de
spørgende. Paa finsk har vi for begge slags pronominer gi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
