Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
213
gutte og mi, hvem, som; paa kvænsk kuka, mikä, ken og
relativt, pronomen joka, som. Det finske gutte kan kompareres: goabba,
hvem, clen som (af 2), guttemuS, hvem, den som (af flere).
Sammenlign kvænsk kumpi, hvem (af 2) svarende til kuka, og
kvænsk jompi (den som af 2) svarende til joka.
Af ubestemte pronominer gives der en hel række, dels
oprindelige, dels afledede af de spørgende.
Verberne er som i vort sprog dels transitive, dels
intransitive. De transitive verber er fremdeles dels aktive, dels
pas-siviske. F. eks. finsk logam girje jeg læser en bog, girje
lokku-juwu bogen læses; kvænsk luen jeg læser, luetaan der læses.
Verberne har folgende maader eller udsagnsformer (modi):
1. Indikativ: finsk lonom jeg udløser, kvænsk sanon jeg
siger.
2. Konjunktiv, hvorved noget udsiges som tænkt. F. eks.
finsk lonucam jeg monne udløse. Hertil svarer i kvænsk
koncessiv eller potentialis: sano-ne-n jeg tør sige.
3. Optativ, den ønskende maade; finsk lonusim gid jeg
maatte eller skulde udløse, kvænsk sano-isi-n jeg skulde sige.
4. Imperativ, den bydende maade : finsk lono udløs ; kvænsk
lue’ læs.
5. Infinitiv eller substantivus med forskjellige former, f.
eks. finsk lodnot at udløse, lonocet for at udløse, lonodedin
under udløsningen, lonokætfa uden at udløse osv. Kvænsk sanoa’
at sige, sanoakse[ni] for at sige, sanoessa under udsagnet osv.
ti. Particip eller adjektivus. Finsk lodnome udløsende,
lod-Hom havende udløst; kvænsk sanova sigende, sanonut havende sagt.
Af usammensatte tider haves to, præsens eller nutid, som
tillige bruges om fremtid, og imperfektum eller fortid. Finsk
sar-iiom, kvænsk sanon jeg siger eller vil sige ; finsk sardnum, kvænsk
sanoin jeg sagde.
De sammensatte tider dannes ved sammensætning af verbet
at være og participium: Finsk læm sardnom, kvænsk olen
sanonut jeg har sagt; finsk legjim sardnom, kvænsk olm sanonut jeg
havde sagt osv.
Finsk og kvænsk mangler egne negtelsesadverbier, og
sprogene maa derfor hjælpe sig paa en anden maade. Dette sker
derved, at negtelsesordet, som har verbal bøining, sættes foran
det verbum, hvortil det hører. Verberne faar saaledes en
dobbelt bøining, en bekræftende, og en benegtende. Paa finsk heder
f. eks. jeg, du, han udløser lonom, lonok, lodno, men jeg, du,
han udløser ikke im lono, ik lono, i lono. Paa kvænsk ligesaa jeg,
du, han er ikke en, et, ei ole.
Sprogene udmærker sig ved stor rigdom paa afledninger, saa
at de forskjelligste betydningsafskygninger og forhold kan beteg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
