- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIX. Tromsø Amt. Første del (1899) /
220

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lill)

TROMSØ AMT.

I Hellemobotn i Tysfjorden spørger beilemanden, naar frieren
kommer med ham og sine slægtninge for at foretage det officielle
frieri: «Faar vi lov at koge kaffe?» Derpaa svares: «Ja, kog!»
eller ogsaa: Nei.» Hvis de ikke faar lov, koger de alligevel;
men det kan da hænde, at en eller anden af pigens slægt sparker
kaffekjedlen om, saa de maa romme gammen.

Naar kaffen er kogt-, bydes pigens slægtninge, og hvis nogen
drikker, er det tegn paa, at han gir sit samtykke til partiet.

Finnernes lnadlagning. Fjeldfinnerne spiser almindelig 3
gange om dagen, men har ikke faste spisetider. Kveldsmaaltidet
er hovedmaaltid; da koger de helst renkjød.

Kaffe er den almindelige drik foruden vand.

Karve bruges undertiden i pølse og brød, ellers ikke.

Af sløke (angelica archangelica) nydes stengelen. Bladene kan
karves fint og koges sammen til en grod, der blandes med en lige
mængde renmelk; da faar man den følgende vaar en efter
finnernes mening god spise. Roden af sloke bruges ikke.

Sgregræs karves fint og koges sammen til en tyk grod, der
blandes med en lige del renmelk.1)

Gafler, tallerkener og borddug bruges ikke.

Benmelken opbevares i trækagger eller i kongehætter (af
renen); i sidste tilfælde hænges den op i røghullet og tørkes ind.
Melken bruges væsentlig til ■ kaffemelk». Delvis ystes der ost af
renmelken; ogsaa osten skjæres op i kaffen.

Naar det bliver saa koldt, helder man melken i en bøtte
og lader den fryse til en klump.

Finnerne bruger som drikkerør et hult ben af en fuglevinge.

Sjøfinner spiser til frokost ofte smør og finnekage, til
middag fisk.

Man har ingen bestemt tid for maaltiderne.

Naar man faar fersk fisk f. eks., koger man den almindelig
naarsomhelst.

Fersk mad foretrækkes for saltet.

Kaffe nydes til overmaal.

Al kogt mad spiser alle personer af huset sammen om
vinteren, dog saaledes at enhver spiser efter hvert, de har tid til
at komme.

’) Dette kan ske paa følgende maade: En renmave (kongehætten) skylles
ren og vrænges. Deri helder finnerne syregræsgrod og derover renmelk,
hvorpaa renmaven hænges op i teltet; indholdet svinder ind, hvorpaa altid
nv grod og ny melk fyldes paa. Tilslut, naar renmaven bliver fuld,
gjemmes den. Indholdet bliver da tilslut en tyk, haard grod af graagron farve.
Den spises, gnedet ud i renmelk, af finnerne som en delikatesse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/19-1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free