Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
221
Man har seet et stykke bomuldslærred paa bordet i julen;
men ellers benyttes ikke dug, ligesom heller ikke gafler og
tallerkener. Selv om disse ting haves, benyttes de kun for de
sjeldne fremmede. I de fleste huse findes de ikke engang.
Paa hver gaard findes almindelig en «spisebænk», hvorpaa
man spiser. Deu er 2—3 alen lang og høiden fra 2—3
kvarter opover, eftersom folk er store paa det, og om den sidder da
de spisende i huket stilling paa mindre bænke eller skamler
omtrent i samme høide som maden. Fedtet og leveren af fisken,
som koges, er ofte sammen, om hinanden, i 1 eller 2 fade. Man
spiser med fingrene. Om sommeren spiser man, naar det er
godveir, ofte fisken ude. Naar hun, som koger fisken, har øst
den op, løber hun med fiskefadene ud paa marken, og de andre
følger efter for at spise. Der lægger de sig efter hverandre paa
marken omkring fiskefadene, støttet paa albuerne; affaldet af
fisken kaster de hen paa marken omkring fiskefadene; naar man
spiser inde i huset, lægges affaldet almindelig paa spisebænken.
Bordbøn læses ikke før maaltidet; enhver siger kun: «Jesus
signe! I begyndelsen har man ikke stor tid til at prate; enhver
spiser paa bare livet; den, som først begynder at blive mæt,
begynder sædvanlig først at prate. Efter maaltidet lader moderen
et af børnene læse: «Gud ske tak og ære, han, som havde givet
og skabt, for disse gode og smukke gaver.» Siden maa børnene
gaa om og takke enhver med haanden. Naar man er paa et
fremmed sted, takker ogsaa voksne husets folk med haanden,
baade for mad og kaffe, almindelig paa norsk: «Tak formaden!»
undertiden baade norsk og finsk: «Tak for maden, gitos ænuat
borranrasaid oudast!»
Som oftest brugtes i Lyngen bygmelsuppe om morgenen;
efter omstændighederne er smaaskaarne kjødbiter i suppen, eller
ogsaa fersk — ikke saltet — frosen torsk, der skjæres i
passende stykker; naar det er kogt, tages disse op og renskes,
saa at fisken blev fri for ben og skind; derpaa vispes mel i
gryden, og straks lægges op i suppen den renskede fisk, der ved
omrøring med øsen knuses smaa, saa at der under spisningen
følger flere smaabiter med hver skefuld suppe. Har man frossen
garnsild, koges ogsaa sildgryn til afveksling. Er samtlige husets
folk hjemme om dagene, koges der fisk til middags og til kvelds
atter suppe med noget mere kjød som salqga (til at give kraft
og smag), eller ogsaa bygmelsgrod. Havregryn til suppe og grød
bruges kun sjeldnere. Hvis mændene er fraværende i
skog-arbeide, spises der til middags brod med speget salt fisk med
kaffe efter eller ogsaa surmelk fra sommeren. Til kvelds koges
i almindelighed fisk. Hvis man har poteter, hører disse med
til fisken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
