Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
I mere velholdne huse benyttes forholdsvis oftere kjød og
smør, ogsaa ost, den saakaldte hvidost, lavet paa to maader,
enten som kjæsost eller ogsaa som sænost.
Dette er maaltiderne i vintertiden. Hovedmaaltiderne er da
to, om morgenen og om kvelden. Vaaren og hele sommeren er
der ikke mere nogen særskilt regel for disse maaltider; kjørene
har da kalvet, og man har melk, der spises med brød — kage.
Maaltidet med kogt mad er om sommeren kun fisk, tildels fersk,
dels gammel (sur). Grøden spises paa hjemstedet med melk;
sjeldnere med smør og sirup, paa fiskerierne med smør og sirup,
i den senere tid ogsaa med sukker istedetfor sirup. Flesk
benyttes ikke paa hjemstedet.
Om sommeren er der ingen liovedmaaltider, idet man
benytter melk og brød og ofte tildels smør og dertil fiskekogning. Om
sommeren er der overhovedet ikke reglementerede spisetider.
Fisken skylles ikke altid, førend den lægges i gryden, og
fisk, poteter og lever koges sammen i en gryde, heder det fra
Kvænangen. Naar fisken er kogt, blæser man fedtet af, og fisk
og poteter øses om hinanden op i et træfad.
Fersk fisk pleier man at koge midt om natten; og da er
man gjerne samlet for at spise den sammen. Ellers er det som
sagt sjelden nogen fast spisetid, de voksne spiser melk og brød,
naar de bliver sultne. Børnene som smaa danner dog en
undtagelse.
Al kogning udføres i stuen. De, der har grue i gangen,
koger dog der om sommeren; om vinteren vilde man gjerne
have al varme i beboelsesrummet, hvad enten det er stue eller
gamme.
Ferskt kjød spises almindelig kun under slagtningen, der
foregaar om hosten. Kjød af naut saltes almindelig i en tønde,
dog ikke i spegsalt. Tønden eller koppen lægges da i udhuset
for at fryse. Sauekjod saltes ogsaa saapasse, at elet faar smag
af salt. Naar saltet er braanet, hænges det tid for at tørkes og
hænges derefter i huset.
Flesk benyttes sjelden af finner. Det kjøbes i handelen og
nydes baade stegt og kogt, og nogle betragter det som delikatesse,
skjønt det heder i en ældre amtmands indberetning, at finnerne
har en jødisk modbydelighed for flesk.
Salt bruges ogsaa i theen — laurbærbladthe — oftest ogsaa
i kaffen.
Melken benyttes baade fersk og sur, dog mest sur. Den
opbevares fra sommeren i ankere og tønder og nydes om
vinteren, som den er, uden nogen tilsætning undtagen lidt vand,
hvis den er bleven for sur eller harsk. Nogle ynder at have bær
krækebær — ogsaa tyttebær, sanket om sommeren, melken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
