Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
239
Særegne retter lages ikke af melken, undtagen den saakaldte
ølost — Suvkkomielkke, idet melken koges fersk i gryden, og naar
den kommer i kog over sagte ild, har man noget surmelk i; ved
sagte omrøring med øsen, løber den ferske melk sammen i større
og mindre osteklumper. Denne ret koges sjeldnere undtagen i
saadanne huse, hvor der er større kreaturbesætning, og hvor man da
samtidig lager en ost, der forvares for vinteren. Oftere
koges den saakaldte melkesuppe, fersk melk i større og mindre
mængde sammen med vand i gryden, hvortil man endnu har
lidt harsknet sauekjød eller harsk sauetalg goastebuoidde til at give
bedre smag.
Almindelig brødkage — gakko tilberedes af mel og vand og
lages til deig, hvoraf mindre stykker med haanden lages til kager
paa bordet, hvorpaa er strøet lidt mel, forat deigen ikke skal
fæste sig ved bordet. Kaldes ogsaa melkage jaffogakko og
brages temmelig meget.
Om vaaren, naar man begynder at faa fisk med rogn i,
lages undertiden rognekage: mæädemgakko, idet rogn, mel og vand
knades til deig og bages til almindelig melkage. Ligesaa
benyttes, særlig om høsten, poteter kogt og knadet sammen med
mel og vand til kage: bodeitagakko. Brodet bages almindelig af
samfængt rugmel, i fattigere huse ogsaa af bygmel, dog er dette
ikke ofte tilfældet. Fladbrød — garpak bruges meget til
hver-(lagsbrød. Syret kage bruges meget, stegt tildels paa stenheller
som kage eller i bagerovne som brød.
Af fiskesorter er yndede lækkerbidsken: fersk laks baade
kogt og stegt i smør, fed kveite, kogt fersk, smaa steinbid: gæd
gestainarak, kogt fersk, fersk garnsild baade stegt og kogt, ogsaa
hyse af middels størrelse, kogt fersk med lever og fedt til. Af
kjød: marveben, tungen, hjertet, fersk kogt, mnip/ecielgge, bagerste
del af renens rygrad, stegt sauekjod, der er tørket. Til
lækker-bidskener kan man ogsaa regne pølser, som lages paa sædvanlig
maade, dog uden nogen slags krydderier, men kun af blod, lidt
vand og samfængt rugmel med ikarvet talg — fedt. Blodklubber
i Lyngen : mallegakok, i Porsanger gumpposak. betragtes ogsaa som
lækkerheder hos enkelte.
Af melkesorter regnes til delikatesser nymelket sauemelk,
der som fersk er løbet sammen med løben, der erholdes i
løbemaven hos nyfød, slagtet kalv: dogge. Ligesaa rømme blandet
med krækebær, eller helst med blokkebær. Sløke- og kvannegræs
(boska og fadno) bruges overalt, og har man fersk leverfedt at
dyppe disse i, betragtes det som delikatesser. Tortengræs spises
meget i Lyngen.
Baade syregræs — juomok — og bær spises; syregræs aldrig
alene, men blandet med melk, bær baade alene og i melk, ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
