Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
241
solen er dækkede af saa blød sne, at den muliggjør gravningen,
dels ogsaa til skogene lien under træerne, hvor marken har et
mindre dybt og mindre haardt snedække.
At marken blir overtrukket med en tyk skare eller
isskorpe, er det værste, som kan hænde; renen formaar da ikke at
komme gjennem denne is; under forsøget skader den sine ben,
og til sine tider omkommer ren i mængde paa grund af tyk skare.
Undertiden fælder finnerne træer, for at renen skal kunne
naa lav af disse. Langvarigt snefog foraarsager ogsaa finnerne
megen uleilighed dels med at skafte renen lav og dels med
vogt-ningen. Lavens spredte forekomst og renens naturlige
tilbøielig-hed til omstreifen og forskjellige hindringer for vogtningen
bevirker, at renen om vinteren behøver forholdsvis store vidder, og
finnernes vinterarbeide er ofte besværligt. Renen er udsat for at lide
ondt. Den er mager om vaaren, naar den vender tilbage til Norge.
Renen foretrækker om vaaren det unge græs for mose.
Ligetil slutten af juni er imidlertid høifjeldsdalene snedækkede, og
derfor trækker dyrene ned til de lavere dale og beboede strøg,
hvor de da for en tid deler havnegangene med de fastboendes
bolinger. Midt i havnegangene ligger i regelen udslaatterne, og
disse stryger da ogsaa med, saasandt de ei er indgjærdede. Med
sommeren og snegrændsen trækker dyrene sig høiere op, idet de
bestandig gaar efter det yngste græs, og naar høifjeldsdalene er
blevne snebare, kan den fastboende saa nogenlunde holde
rensdyrene udenfor sine eiendomme.
Budeierne paastaar, at de kan se i melkespandet, naar den
første renflok er kommen i marken, men det er ei afgjort, at
renen er skyld i, at melken minker; flere steder i landet har man
iagttaget, at koen melker mindre den 3dje og 4de uge, den er
ude om vaaren, end den 2den og 3dje.
Den svenske Lappmark og Finland har de bedste betingelser
for renens beitning om vinteren, medens Tromsø amt har
udmærkede sommerbeiter.
Svensk Lappmarken og Finland er lavlændt, skogbevokset, ikke
udsat for stærke storme, og renlaven er rigelig tilstede.
De egne, som er bedst skikkede som vinteropholdssteder for
renen, er netop de lavlændte og skogbevoksede; men Finland og
svensk Lappland mangler de gode sommerbeiter og snefjeldene
uden myg. Renlaven vokser især over gneis- og granitfelterne;
paa skiferbergarter eller i det hele taget paa bergarter, der let
forvitrer og danner en for de høierestaaende planter frugtbar
jordbund, er den sjeldnere.
I Tromsø amt findes renlav ikke i rigelig mængde. Alle de
fjeldstrækninger, som bestaar af skifere med kalksten, forvitrer
som regel let og danner et frugtbart jordsmon.
16 — Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
