Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
TKOMSO AMT.
Den største del af aintet egner sig ikke synderlig for
vin-terbeitning; derhos er der niere stormfuldt og ustadigt veir, og
den største del af fjeldene ligger over skoggrændsen.
I snesmeltningen, saalænge laven er myg, spiser renen den,
ligesom paa enkelte vaade, kolde sommerdage; men i almindelighed
farer renen i de varme sommerdage over de rigeste lavmarker
uden at beite, og søndertramper den tørre, sprøde lav til mel
under sine flade klove. Derfor forlader finnerne paa
forsommeren lavniarkerne og fører sine ren hen til de norske skiferland
med græs, urter og tildels løv. Det unge, fremspirede græs er
renens bedste sommerføde. Dette beites, saa marken ser
formelig sort ud bagefter. Naar græsset bliver større, bider den kun
toppene og bladene, og den vrager alle større foderurter, naar de
er fuldt udviklede. De lavere liggende strøg, hvor græsset vokser
hurtigt og bliver grovt, er derfor utjenlige for renen; den trives
ikke der, men søger høiere og høiere op i lierne efter det unge
græs. Enkelte græsarter som f. eks. aira flexuosa og festuca
ovina, der skyder nye rodblade hele sommeren og holder sig grønne
og bløde til den sildige høst, spiser renen med begjærlighed til
enhver tid.
Renens sommerføde er de i fjelde almindelig forekommende
græsser og urter, saaledes spiser den syre (rumex acetosa), sloke
(angelika archangelika), tort (mulgedium alpinum), mariekaabe al
chemilla vulgaris), geranium sylvestre, bladene af forskjellige
arter salix (vidje), gjøkesyre (oxalis acetosella), oxyra digyna,
flere arter veronica, astragalus alpinus, phaca lapponica,
lathy-rus pratensis, vicia cracca, tov (aira flexuosa), festuca ovina,
poa alpina og enkelte af de mest tortvoksende og fineste carex
arter. Bregner og almindeligt myrgræs spiser den neppe uden
tidligst om vaaren, i hvilken tid finnerne paastaar, at den spiser
de unge skud af myruld (eriophorum).
Saasnart nygræs begynder at komme frem 0111 vaaren,
bliver renens ekskrementer bløde som kjørenes, og dette varer længe
udover sommeren. Da begynder de atter at blive haarde og
runde ligesom sauenes.
Flere forfattere fortæller, at renen spiser lemæn.
I. M. Lund skriver saaledes:
De forfølger og de i Norge saa skadelige smaadyr lemæn
kaldet, (mus lemmus), alene for at faa disses hoved at æde.
Von Did/en anfører en hel række erfaringer for, at renen
forfølger og fortærer lemæn, og føier til, at det synes
besynderligt, men med saa mange samstemmende udtalelser kan man ikke
erklære sagen for umulig, livor utrolig det end lyder, at en
græsæder skal optræde som kjødæder; han mener, at sagen maaske
kan finde en naturlig forklaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
