Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNER OG REN.
271
Idet jeg nævner de svenske fjeldfinner, maa jeg føre samme
klagemaal over deres opførsel og nærgaaenhed, som andre steder
skildres, hvorledes de med sine rensdyr nedtræder bøndernes enge
etc., afflaar den lille næverskog, som kunde tjent til indbyggernes
nytte; især har præsten aarsag at klage over deres niddingsverk
i at ganske ødelægge det ovennævnte kobbeveide, som fra gammel tid
nemlig mag. Hans Mogensøns, biskop fundatz ja vel tilforn have
været tillagt. Da præsten kunde vinde over 20; ja 30 dyr om
aaret; jeg kan vidne, at ikke al den tid jeg her har levet, 24
aar, har seet over 2 å 3, saa aldeles er samme nu ruineret.
Taler man dem til og truer at bruge tilstrækkelig midler til hævn,
som vi dog ikke til dato har havt, vil det ikke hjælpe.
Fra Balsfjorden heder det i 174.’}:
Laugretten gav tilkjende, at disse svenske østfinner ved deres
omflytning fra et norsk fjeld til det andet, gjøre dennem forfang
og skade ei alene paa fjeldmyrene, hvor multebær ere, men og
paa deres eng og i bumark ved det at finnenes rene overfare og
nedtræde multerne, og græsset, hvoraf de skulle have nytte, og
foer til deres kreaturer; de gjöre ligeledes bonden skade i skogen
med at løbe næverbarken af birken, hvorved træerne fortørkes og
skogen ødes; de bruge skytteri i skogen og kaabeskytteri samt
fiskeri ned i fjordene, hvor dem lyster uden lov og uden tiende
deraf at svare; og omskjønt bønderne forbyder dem det, agte de
det ikke.
Om stridigheder fra begyndelsen af aarhundredet beretter
Rathke i 1801 fra Maalselven og Bardo:
Finnerne har tilforn havt rengjærde i denne egn og hugget
sig krumme gange igjennem en deilig skog af birk og rogn, asp,
silje, pil, hæg, hindbær og vilde ribs- eller vinbærtrær. De holde
endnu her sin overfart, de familier nemlig, som ligge i
nabofjeldet om sommeren. Der klages over, at de under flytninger
ved St. Hans og Mikkel tid ofte stjæle smaa fæ, samt opholde
sig for længe paa bondens marker, hvor deres rener gjør
betydelig skade, især ved at nedtræde græsset. Da advarsler ei A-ilde
frygte, skal der være skudt blandt deres renflok, hvorpaa de
nødtes at fortrække høiere oppe i fjeldet, hvor de endnu har
skjøn græsmark; overalt undres man over den fordom, at
finnerne kims bebo øde, med renmose overgroede fjelde. De søge
derimod til sommer- som til vinterbolig de skjønneste skog- og
græsegne, hvor disse ei er optagne af nordmænd, og gjør ved
deres idelige flytning stor skade. Denne lev emaade synes være
blevet et nødvendigt onde; de forarmede finner, der flytter til
stranden og ernære sig dels af fiskeri, dels kvægavl, er uden tvil
nyttigere for selskabet og vil blive det endnu mere ved
skole-indretningernes forbedring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
