Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THOMSØ AMT
I 1807 skriver Leopold von Buch:
Ringvasøen er stor, men ikke synderlig bebygget. Øen er
for hoi. Finner drog nok for fra fastlandet over til fjeldene her,
men nu tillader man dem det ikke mere.
Thi nær en dyrket eiendom er disse finner meget ubeleilige
og skadelige gjæster, og ved Tromsø og Balsfjord imødeser man
altid deres ankomst med bekymring. Thi de har liden agtelse
for eiendomme til jord, de bryder igjennem gjærderne 0111 ager
og eng og lader rensdyrene beite der, hvor man haabede at samle
græs til kreaturerne.
Selv om ikke rensdyrene fortærer græsset, saa er en eneste
vandring af hjorden over engen nok til at gjöre den ubrugbar
for hele aaret. Thi kjørene rører ikke noget græs eller liø, der
hvor en rensdyrfod har staaet, selv om det er for flere maaneder
siden. Dette høres vistnok noget besynderligt og overdrevent,
men det er et enstemmigt udsagn af alle nordmænd, som bor
paa kysten her.
Det er let tænkeligt, i hvilke stridigheder de fastboende aarlig
blir indviklet, og hvorledes det hindrer en videregaaende
dyrkning af landet.
Paa enkelte afsidesliggende gaarde maa man endog se rolig
paa finnernes adfærd, thi man frygter for meget deres hævn, og
ikke uden grund.
En bonde i Lyngen truede en fin med straf og erstatning
for den anrettede skade. Finnen slog ham ihjel paa stedet, og
dog kommer disse finner aarlig ned til Lyngen.
Man liar vel ret til at nægte dem at komme over paa mindre
øer. Paa Ringvasø lever vild endnu nogle og tyve rensdyr, en
levning af tidligere hjorder; finnerne regner dem ogsaa fremdeles
for sin eiendom, og kommer 0111 sommeren over for at skyde nogle.
De hører, som alle finner ved Tromsø og ved Balsfjordens fjelde,
til Enontekis pastorat i Sverige.
Om rensdyravlen skriver Kraft i 1835:
Naar undtages endel bosatte sjøfinner paa Senjenø under
Lenvikens præstegjeld, nogle enkelte i Trano præstegjeld, samt endel
i Ibbestads, Lyngens og Skjervø præstegjeld, der endnu eier
rensdyr, tilhorer mængden fjeldfinnerne, mest svenske og russiske fra
Juckasjärvi og Enontekis distrikter i Lappland, og for en mindre
del Vest-Finmarkens finner.
Disse finner skulde efter traktater og vedtægter holde sig
paa fjeldryggen; dette iagttages imidlertid ikke, da de 0111
sommeren oversvømmer hele fogderiets fastland, livor de ødelægger
skogene og deres rensdyr nedtræder engene. Selv flere af
havsidens øer forskaanes ikke for de uvelkomne gjæster. Saaledes
er den store Senjenø, samt øerne i Skjervø sogn, aarlig hjemsøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
