Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINN KR OG R KN.
af rensdyr, der af finnerne jages svømmende til den første o over
Gisund og til de sidste over Maursnnd.
Paa nogle øer i Tromsø distrikt, som Ringvasø, Reino, Vannø
m. fl. har forhen fjeldfinnerne opholdt sig aaret igjennem med
sine rensdyr, da disse øer er rigelig forsynede med renmos, men
dyrene blev siden solgte til disse øers norske beboere, hvorved
de blev vilde og er efterhaanden forsvundne. Det antal rensdyr,
der tilhører de norske sjøfinner, vender med de øvrige dyr
tilbage til Lappmarken om efteraaret, og forbliver der vinteren over
med finnernes egne.
I amtmændenes indberetninger klages der oftere, saaledes i
beretning fra 18(31 -(>5 over finnerne:
Fjeldfinnernes nedstrømmen med sine rensdyr til kysterne
om sommeren har ogsaa i sidste femaar voldt jordbruget et
særeget og stort og tungt afbræk i Senjens og Tromsø fogderi og
der især i Tromsø distrikt, fornemmelig i egnen omkring Tromsø
by, hvor trykket endog er tiltaget ved overflytning af fjeldfinner
fra Kautokeino i Norge, hvor det formedelst spærringen fra
Ruslands side af grændsen mod Finland efterhaanden bliver mere
og mere vanskeligt for dem at finde tilstrækkelig
underholdning-for sine dyr, til Karesuando i Sverige, hvorfra de, i medhold af
traktaten af 1751, drager ned til den norske kyst, for at søge
sommerbeite.
Professor Friis, der var særlig venligsindet mod finnerne, har
omhandlet forholdet mellem finner og bumand paa flere steder;
en del af det, han forklarer, hidsættes i forkortet form:
Renen har ypperligt veirkorn eller en fin næse, og i
styg-veir, snefog og bidende kulde, eller naar sneen er slig, at det er
vanskeligt at komme til mose, kan den tage veiret af høstakke
langveisfra, ofte i en fjerdings afstand. Den sætter da afsted,
først en del af de gamle dyr foran, og i en lang stribe følger
hele hjorden efter, lige mod høstakken. I et øieblik er den
opreven, høet spredt omkring for vind og veir, og naar finnen
hæseblæsende naar frem, gaar renhjorden myldrende omkring paa
stedet, hvor høstakken stod, og plukker ud de enkelte straa, som
den synes bedst om. Det hele ødelægges for den fastboende,
som derved maaske kommer i yderlig fodermangel; men ikke en
tredjedel spises op af rensdyrene.
Ud paa vinteren kommer den fastboende og skal hente sit
hø, efterat alt det er fortæret, som han har hjemme, og han
finder intet.
Har fjeldfinnen vel overstaaet vinteren, og det lider ud i mai
maaned, begynder han at trække ned imod kysten i korte
dags-reiser. Af gammel vane vil rensdyrene om sommeren gjerne
trække sig nedover mod ■ kysten, ligesom koen gjerne vil til sæters.
18 - Tromsø amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
