Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
Nogen naturnødvendighed er dette ikke for koen og er det heller
ikke for renens vedkommende. Rensdyrene kan leve i indlandet
hele aaret igjennem, naar terrænet er stort nok, og enkelte
nødvendige betingelser forefindes. Nogle faa fjeldfimier opholder sig
ogsaa hele aaret i det indre af landet, uden nogensinde at komme
til sjøen. Saaledes enkelte norske finner fra Karasjok.
Ligesaa-har svenske karesuandofiimer holdt til ved Altevatn i Tromso
amt, nær rigsgrændsen, hvorfra dyrene søgte ned imod Bardo,
som ligger flere mil fra sjøen.
Ingen af de rensdyr, som til visse tider af aaret holder til
i Trondhjems stift, kommer ned til sjøen, ligesaalidt som
vildrenen paa Dovre, Filefjeldene og Hardangervidderne nogensinde
kommer til kysten.
Det er ikke nødvendigt, at renen kommer til kysten for at
drikke sjo eller saltvand. Men den kjølende og forfriskende vind
fra havet befrir renen fra de millioner af myg, som i den hedeste
sommertid i indlandet er en forfærdelig plage baade for
mennesker og dyr.
Renhold i stor maalestok 0111 sommeren eller liele aaret
igjennem paa de indlandstrakter, der især skulde benyttes til
vinter-beitesmarker, vil sandsynligvis snart have en skadelig indflydelse
paa disse. Mosen nedtrædes, og om sommeren, naar den er tør
og sidder ganske løst, oprives den af renens klover. Om vinteren
dækker et snelag mosen, og renen graver sig da et hul gjennem
sneen ned til en enkelt moseflæk, men forresten odelægges den
ikke. Man paastaar, at renmosen, engang afgnavet eller oprevet,
behøver 10 eller — efter andre — endnu flere aars fredning, før
den igjen naar fuld vækst. Der udfordres et forstandigt
maadehold i mosemarkernes benyttelse og en jevn ombytning af
beites-pladsene, dersom der ikke snart skal opstaa mangel. Og for at
dette kan ske, maa kysttrakterne benyttes.
Klage over, at rensdyrene ødelægger furutræerne, er ikke
sjeldne, skriver A’. Lorange. Renoksen pynter om hosten sine
horn, heder det, — skubber haarene af dem paa de unge
furutræer, som derved mister grene og ofte brækkes.
Til belysning af konflikterne mellem nordmændene og finner
hidsættes her forkortet en beretning af professor Friis og senere
en af lensmanden i Skjervø, begge vistnok om samme flytning
i Jokelfjord i Kvænangen paa grændsen mellem Tromsø amt og
Finmarken. Det er her kautokeinofinner, som driver ren delvis
gjennem Tromsø amt og ud til Skjervøen.
Den her givne skildring af sammenstødet er hidsat væsentlig
for at give et billede, ikke for at oplyse de retslige forhold.
Over Alteidet skal der to gange om aaret flyttes mellem 5,
6 og 7000 dyr. Dette eid maa nødvendigvis passeres af alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
