Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KINNER ()(i R KN.
275
dor skal vid paa halvøen Alnas Njarga, hvorfra igjen omtrent
2000 dyr om vaaren i baad sættes over til Stjerm og om hosten
paa svøm kommer tilbage igjen, skriver professor Friis. Paa
eider som dette og andre, f. eks. Balsfjordeidet og Breivikeidet,
har det ikke været muligt andet, end at de fastboende og
nomaden maa komme i konflikt.
Vi følger en eller to familier videre udover pynterne til
Segl viken. Omtrent midt paa eidet, dog indenfor Tromsø amt,
havde en nordmand for en del aar siden faaet lov til at
nedsætte sig og faaet udvist saa megen mark, at det var saagodtsom
umuligt for flytfinnerne at undgaa ham. Østenfor og vestenfor,
nærmere Langfjord eller nærmere litle Altenfjord, kommer de i end
værre berorelse med de der boendes jorder, og over Alteidet maa
de med sine dyr. Der er intet andet for, end at de enten maa
betale tribut eller tiltrodse sig overgang.
Paa de høifjelde, som finnen under ned flytningen farer
over, findes saare lidet føde for renen. Renen lider derfor i
denne tid af mangel paa tilstrækkelig næring. Naar de
hungrige dyr nærmer sig kysten, og havvinden fører dem duften
af det friske vaargræs imøde, vil det lettelig indsees, at det
ikke er let at styre dem. Renen er mangen gang saa
hungrig, naar den kommer ned, at den blot lader sig fordrive af
hunde.
Har fjeldfinnen med sin hjord endelig sluppet over Alteidet
peller et andet vanskeligt sted) efter mere eller mindre krangel
med bumænd, saa drager han videre.
Nogle familier drager fra Alteidet imod nord over nok et eid
ved Tappeluft til Stjerno og maa fore sine dyr i baad over et
omtrent Va mil bredt sund. Dette foregaar paa den maade, at hvert
enkelt dyr først indfanges med lassoen. Derpaa bindes alle fire
ben sammen, og det bæres ud i baaden. For hvert 100 dyr
pleier finnen i almindelighed at maatte betale 5 spd. i færgepenge.
Om hosten derimod, naar renen er bleven fed paa sommerbeitet,
og kalvene er større, svømmer hele hjorden baade over 1 /a mils
og endnu bredere sund.
Andre familier drager vestover og naar samme dag eller dagen
efter til Jøkelfjorden. Over bræen kan man ikke komme frem
med renhjorden; følgelig maa fjeldfinnen sætte over fjorden, der
dog er ganske smal. Overgangen foregaar enten en halv fjerding
fra fjordbunden eller ganske nær indunder bræen, ikke uden fare
for, at dyrene under svømningen kan slaaes ihjel af
nedram-lende isstykker. Der fortælles, at en hel hjord engang i ældre
tider skal være bleven ødelagt af nedstyrtende ismasser. Antallet
af familier, som har pleiet at sætte over Jøkelfjorden, har for
været 5, og antallet af deres dyr kan have gaaet op til omtrent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
