Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lill)
TROMSØ AMT.
4000. For nogle aar siden havde en mand nedsat sig her og
ryddet op en potetager lige i strøget, hvor renhjordene pleiede
at passere. Som fastboende (enten han nu var nordmand, fin
eller kvæn) forlangte han, at nomaderne skulde gaa afveien for
denne potetflek og opgive sin gamle, hævdede flytningsvei. Men
dette er lettere sagt end gjort. Renen kjender sine gamle veie
eller straa!r og gaar høist nødig ind paa nye.
Naar finnen kommer med sin hjord, vrimler det af rensdyr
oppe paa skraaningen, som fører ned til fjorden. Et par finner
fører en stor renokse ned til stranden, sætter ud i en baad og
lader renen, som hjordens fortraver, svømme bagefter. Hele den
øvrige hjord skal nu jages efter ud i fjorden. Dyrene er maaske
ikke straks villige til at folge fortraveren. I tæt masse farer de
hid og did, jagede mod sjøen af de tilbageværende finner, af
deres egne hunde og maaske ogsaa af bumandshunden, indtil de
endelig efter et par voldsomme sidesprang hid og did over en
potetager eller over en eng eller over bumanden selv, om han
stod iveien, som en sort lavine styrter nedover skraaningen og
plumper i sjøen, saaledes at denne vidt og bredt staar i et eneste
skum. Bandende staar bumanden tilbage ved sin nedtraadte
ager, medens finnen, anden gang truet med hevn og
stævning, kravler op bagefter sin driwaade hjord paa den
modsatte side.
Denne flytning af ren ud til Stjernøen er, saavidt vides,
ikke gammel.
Lensmanden i Skjervø beretter:
En fattig mand i Jøkelfjord havde saaet omtrent en tønde
poteter, da en fin med sine ren kom jagende over hans hjemjord
og lige mod hans potetager, og endskjønt den fastboende i al
venskabelighed anmodede fjeldfinnen om at gjøre en omvei forbi
ageren, hvortil han vilde være ham behjælpelig, jagedes renen
dog over den, saa at ageren blev saa optraadt, at poteterne laa
strøede omkring paa jorden. Paa nogen avling af den ager for dette
aar var ikke at tænke, hvorhos græsset paa mandens hjemjord
blev saa ødelagt, at høavlingen blev ubetydelig. Men hvad skulde
manden gjøre? Fjeldfinnen overøste ham med grovheder og
trusler og vilde ikke erstatte ham tabet. Retslig forfølgning stod ham
rigtignok aaben, men hvem kan og vil i disse afsidesliggende
fjorde hjælpe den enfoldige og fattige mand dertil ? Fjeldfinnerne
er hevngjerrige, og de fastboende vil derfor gjerne saalænge som
muligt undgaa deres fiendskab.
De svenske finner, som kommer til Norge, søger hid kun paa
sommerbeite.
I Sverige er der vinterbeite i renmosen, medens der i Norge
er sommerbeite af græs paa det frugtbare skiferland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
