Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ili OM SO AMT,
Jægtens bæreevne var forskjellig efter størrelsen. De største
jægter kunde laste ca. 9000 voger eller omkring 160 tons, andre
kun det halve. Naar jægten lastedes, lagdes tunggodset, tran- og
rogntønderne, nederst i fartoiet, og tørfisken ovenpaa.
Da det store lastrum mellem lugaren og «vængen» var aldeles
aabent, sattes der indvendig paa begge sider standere, der fæstedes
til hverandre med stærke taug, og indenfor dem en bræddevæg.
Lasten gik ofte høit op over rælingen, lige op til seks meter,
medens selve rælingen neppe var en meter over vandet. For at
beskytte lasten mod sjødrev og regn dækkedes den paa
ydersiderne med løse sideskot eller bordflager og ovenpaa med flager,
ligeledes af bord. En jægt kostede fra 10 til 16 tusinde kroner
i fuldt udrustet stand, og kunde, naar intet uheld indtraf, vare
20 til 30 aar.
Lasten til Bergen bestod især af fiskevarer; fra Bergen førtes
kornvarer samt hamp og taug, lærred og jernvarer, brændevin,
kolonial- og manufakturvarer samt ligkister, fyldte med
vandkringler. Paa de fleste steder reiste man to gange om aaret til
Bergen. Første stævne tog sin begyndelse først i mai, da sattes
jægten ud, lastedes i største fart og var ofte under gunstige
veirforhold i Bergen i midten af maaneden; efter 2—3 ugers ophold
der vendte den atter hjem. Andet stævne varede fra slutningen
af juli til langt udi september. Disse reiser kaldtes ogsaa ■
føst-stemna» og - sidststem na . Af og til gjordes der fra det syd
ligste Nordland et mellemstævne. I ældre tider synes der af
have været kun en aarlig tur, den saakaldte <St. Olai stævne ,
i slutningen af juli. Hvor veiene var meget lange, saaledes fra
det nordlige af Tromsø amt, gjordes der oftest kun en bergensreise
om aaret. Petter Dass beklager da ogsaa stærkt den stakkels
Tromsøfar:
Og vil nu den Tromsøfar kjøbe sig Mad,
To hundrede Miler til bergenske Stad
Han maa med sin’ Jægter henlakke.
Hans Reise begyndes om Midsommers Tid;
Det hænder sig stundom, lian vinder ei did.
For Michel fremtriner i Gaarde.
Nu skal han tilbage, naar Marked er gjort,
De Miler er lange, men Dagen er kort,
Tænk, hvordan den Reise vil vorde!
Hans langsomme Seiling forvolder det tit,
At Jægten med Ladningens hele Profit
Fortæres og ganger i Løbet.
Og, sker det omsider, han lange kan frem,
Da føres hver anden Mand svg til sit Hjem
Med Levnets stor Fare paa Kjøbet.
Det er en elendig og jammerlig Sag,
For alle Nordfarer en farlig Umag
Med aabne Fartøier og Jægter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
