Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
579
Bjarkø. Den sorte død, som netop rasede i landet, hindrede Magnus
i straks at føre krig; men det følgende aar gjorde han et tog ind i
Ingermanland, medens russerne derpaa gjorde indfald i Finland.
Vistnok blev der saa sluttet fred, som varede i længere tid, indtil
det under Olav Haakonssons regjering i 1385 heder, at russerne
kom ind i det nordlige Norge og dræbte mange mænd, men
bortførte kvinder og børn og ranede penge. At dette indfald vilde
ske, derom havde man i forveien kundskab. I en forordning, som
Olav udgav i 1384, forbod han nemlig folk i Nordland og
Finmarken at reise til fjernere byer for at afsætte sine fiskevarer.
De skulde kun reise til kjøbstevnet i Vaagen i Lofoten og ikke
længere. Som grund for denne bestemmelse angiver han, at
kareler og russere har opsagt freden med Norges mænd . Det
blev derfor nødvendigt at være tilstede i distriktet, hvis indfald
skede. Den, som handlede mod kongens bud i denne sag, skulde
tiltales for landsforræderi. Hvilke andre forholdsregler der er
laget, vides ikke Men de russiske indfald standser for en tid
indtil 142(1, da folk i Nordland og Finmarken sendte følgende
klagebrev til Norges daværende konge, Erik af Pommern:
Vor naadige og høibaarne fyrste herre Erik hilser alle, som
bor paa Haalogaland, kjærlig og med Gud, kundgjørende, at vi
beklager den vaade, hvori vi staar for russers og hedningers
skyld, da de længe har gjort grov skade og længe vil gjöre det,
da vi formedelst vor fattigdoms skyld ei længer formaar at verge
os, hvis ikke Gud og Eders naade kommer os til hjælp, fordi vi
maa ligge ude i orlog baade vinter og sommer. Ingen hjælp har
vi uden den fattige almue og enkelte ombudsmænd. Heller ikke
vil de holde nogen stilstand med os, og i den gode dag og fred (o:
stilstand), de havde sluttet med Eders naade, slog de ned Eders
folk og fangede og bortforte kvinder og gjorde stor skade. Vi
haaber til Gud, at Eders fattige almue paa Eders vegne vel maa
have hevnet sig for den skade, de gjorde. — Samtidig med brevet
sendtes to lendermænd, der skulde tale nordlændingernes sag.
24 aar senere kom karelerne atter ind i det nordlige Norge
paa røvertog. Nordmænd og svensker gjorde da i forening et
tog til Hvidehavet og Dvina ; men det løb ikke heldigt af.
Hermed ophører de røverske streiftog, som i henved to
hundrede aar fandt sted ind over det nordlige Norges grændser.
Sædvanligt gik disse streiftog ud over norsk Finmarken, enkelte
gange over det nordlige af Tromsø amt, og saavidt det af
forhaandenværende kilder kan sees, et par gange ogsaa over det
S3rdlige af amtet. Ofte gik der længere tid — 20 — 30 aar
mellem hver gang ransmændene viste sig. Nogen ordentlig
krigsførelse var det ikke, og ofte var det kun plyndrerier paa
skatte-kræverne med følge. Ikke heller satte banderne sig fast hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
