Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(72
FINMARKENS AMT.
marken og russisk Lapland». Det viser sig da, at der er krævet
skat tvers over Kolahalvøen helt til sydenden af Imandrasjøen.
Adkield (Akkale) ligger nemlig sydvestlig for Imandrasjøen, og
Jokostrov ligger ved denne sjø
Sindergield (Songel) ligger 150 km. sydvest for Kola oppe i
landet sydvest for indsjøen Nuotjavr. Cardeiutt er Voronensk,
som laa ca. 120 km. østsydøst for Kola, ved elven Voronje over
70 km. oppe i landet fra dennes munding. Mannemis laa 20 mil
sydøst for Kola (efter Schnitler).
Disse finnebyer skulde da efter norsk opfatning i hint aar
endnu høre til Norge.
I lensmand Hans Olssons relation af juli 1598 (Rigsregistranter,
III, 539) om finneskat, som sjøfinner giver svensken og ryssen,
heder det:
«Efterskrevne Finnebyer ligge udi Finmarken til Fjelds og
give !Skat til alle tre Herrer:
1. Arridsb.y (Utsjok).
2. Eskildsby.
3. Indaur (Indiager eller Enare).
4. Aduer (Avjovarre).
5. Kodeke (Koudeken, finsk Koutokeino).»
Disse finnebyer ligger mere end 3 dagsreiser fra grændsen,
undtagen Kodeke; det ligger ’/2 dagsreise fra grændsen.
Eskildsby, det er vistnok svenskernes Tenneby eller Tenoby; den
laa ved Tanaelven. Efter Schnitler reiste man fra Karasjok, eu
finneby, 9 mil til Teno, en finneby, og derfra til Utsjok. Eskildsby
er vistnok ogsaa den samme som Juksby. Utsjok laa 2 mil
nordnordost for Juksby (Schnitler).
Efter Hammonds Missionshistorie, pag. 899, er Juxbye det samme
som Thanebye.
Sverige havde vel ved freden i Knærød i 1613 opgivet
fordringen paa strækningen mellem Tysfjord og Varanger, men
for de finnebyer, som laa tilfjelds, forbeholdt de sig rigets
ur-minnes» rettigheder, og grændserne her var fremdeles usikre.
I 1736 blev der nedsat en kommission til at opgaa grændsen
mellem Norge og Sverige. Den væsentligste del af dette arbeide
udførtes af major Peter Schnitler, der i sine protokoller har
efterladt sig særdeles indgaaende undersøgelser om Finmarken og dets
grændser.
Hvorledes det var med fællesdistrikterne før grændsetraktaten
af 1751, faar man bedst rede paa af Schnitlers protokoller.
Han skriver:
«Fælles Finmarken ligger Sønden for privative = Norsk
Finmarken, og deeles i Almindelighed i Søer-fieldet og Nordfieldet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
