Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(130
FINMARKENS AMT.
Af Daldis andre større reiser kan nævnes en fra Alten over
Gargia o g Suolovudbme, Macejok, det bekjendte høidedrag Bæskaöas,
til Koutokeino og tilbage efter omtrent samme linje, og fra bunden
af Porsangerfjorden over Igjajavrek til Karasjok fjeldby, endelig
fra Sydvaranger til Jakobselv og et stykke af denne.
Dahll publicerede i maalestokken , oüoöüü i Geologisk
kart over det nordlige Norge». I forhandlinger i
videnskabssel-skabet i Kristiania i 18(57 har han publiceret en afhandling:
Om Finmarkens geologie», og en del oplysninger findes meddelt
i «Forhandlingar vid de skandinaviska naturforskarnes tolfte
möte i Stockholm 1880». Som afslutning fremkom et skrift, Det
nordlige Norges geologi ’, hvori dr. R. Reusch bidrog med
oplysninger fra en finmarksreise i 1890.
Efter senere reiser i Finmarken har dr. Reusch i den
geologiske undersøgelses aarbøger meddelt iagttagelser fra Finmarken.
Den i Tromsø bosatte geolog Karl Pettersen udstrakte sine
undersøgelser ogsaa til Finmarken, og der er fra hans haand
flere arbeider over amtets geologi, saaledes i hans afhandling:
<• Bidrag til de norske kyststrøgs geologi >.
Over Varangerlialvøens geologi er der et arbeide af
torvmester Adolf Dal.
Det, vi kalder grundfjeldet, ansees som jordens ældste
formation, og i den optræder i Finmarken bergarter lig de, som har
saa stor udbredelse over vide strækninger i det sydlige Norge.
Over grundfj eklet folger i Finmarken mægtige rækker af
yngre lag, men af ukjendt alder; i disse lagrækker findes foruden
de før nævnte af sandstene, lerskifere o. s. v. ogsaa dolomiter,
grafit med svovlkis; sandstenene afluses ofte af konglomerater.
Fjeldbygningen i Finmarken, saaledes som T. Dahll
opfattede denne, viser nedenstaaende oversigt:
Ældst er urformationen eller grundfjeldet. Det bestaar af
gammel gneis, hornblendegneis, hornblendeskifer, lig det sydlige
Norges ældste bergarter, ofte optræder granitaarer, og lagene staar
hyppigst steilt. Maaske kan udskilles en yngre afdeling af
grundfjeldet med gode lag: gneise, glimmerskifere, kvartsiter og
liorn-blendeskifere. Grundfjeldet optræder paa Maasø, Havø, Rolfsø,
det indre Finmarken, Seiland. I den yngre afdeling er flade fald
hyppigst.
De yngre formationer i Finmarken deler Dahll i to systemer,
dem han kalder raipassystemet og gaisasystemet.
Raipassystcmet er 4 å 6 000 fod (1 260—1 980 m.) mægtigt og
bestaar af violette skifere, grønne, tætte skifere, kvartsit, faste
skifere, violette og brune sandstene, sjelden konglomerat.
Mag-nesiakalksten med musligt brud er betegnende, 30 m. og mere
mægtig. Dette system er kjendt fra Raipasfjeldene, Reppefjord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
