Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 1.-131
Porsanger og Laksefjord i Finmarken, fra Kvænangen og
Divi-dalen i Tromsø amt. Fra Kings Bay paa Spitzbergen synes efter
sammenligning med haandstykker i Tromsø museum lignende
bergarter at optræde; herfra er ogsaa violette skifere.
Gaisasystemet ligger over raipassystemet, og Dahll deler dette
system i en lavere og en øvre afdeling.
Den lavere afdeling er 1 000 å 1 500 fod (310—470 m.)
mægtig og bestaar af glindsende lerskifere, Laksefjordens tagskifere,
glimmerskifer, kvartsiter med glimmer, men neppe nogen tydelig
sandsten. Herhen hører grafiten i Bæskadas.
Den øvre afdeling er henimod 2 000 fod (630 m.) mægtig
og bestaar af tydelige sandstene, gule, røde, kvartsiter med
glimmer og klorit, sandstensskifer, rod, brun, konglomerat —
kvarts-konglomerat i Koutokeino, blandet konglomerat — med granit,
trap, kvarts, gneis, dolomit — i Mortensnes, Sørholmen.
De ikke lagdelte bergarter er forst: granit, saaledes i det
centrale Finmarken guldgraniten, i Sydvaranger mørkerød granit,
Tanagraniten.
Gabbro og grønsten, serpentin, olivinsten optræder flere steder.
Paa Seiland er der amfibolit med god gabbro, som fører
kobberkis. I Langfjorden er gabbro med magnetkis med nikkel.
Grani-tiske gange optræder i Seilands gabbro.
Ikke lagdelt glacialgrus optræder i hoiderne.
Til alluvium henhører den lagdelte sand og grus med guld i
Finmarkens store elve.
Lavest i Altenfjorden med Kaafjord ligger det lagsystem, som
Dahll har kaldt raipassystemet. Raipas er et fjeld i Alten, hvor
disse lagrækker optræder; det bestaar af brune skifere, sandstene
og konglomerater. Til dette system henføres ogsaa en kulholdig
lerskifer med sort kalk nederst i Tverelvdalen; denne skifer ligger
over et grønstensfelt i Kaafjord. I raipassystemet er der
mægtige, ofte farvede, tætte dolomiter med musligt brud. Lagstillingen
er ofte steil, og systemet forekommer jevnlig i de dybere indsnit
ved fjordbunde og elve.
I raipassystemet ved Kaafjorden og Kvænangenfjord sætter
op hornblenderige bergarter nær kobberforekomsterne.
Mægtigheden af raipassystemet er betydelig og anslaaes til omkring
1 500 k 2 000 m’
Over raipassystemets steile eller stærkt faldende lag folger
gaisasystemet i fladtliggende lag, dog ogsaa med folder. Gaissa
eller gaisa betyder top, tind og bruges som navn paa de høie
fjelde paa grændsen mellem Kistrand og Koutokeino.
Gaisasystemet deler Dahll i en nedre og en øvre afdeling.
I nedre afdeling er der glindsende haarde lerskifere, skifrige
kvartsiter, glimmerskifere, tagskifere, grafit med svovlkis i lag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
