Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(565
Mængden af det svævende liv i havet er meget forskjellig
til forskjellige aarstider.
Nordhavet har meget faa levende dyreformer ved vintertid,
og denne fattigdom paa dyreliv gjælder ikke alene overfladen,
men ogsaa havet ned til en dybde af ea. 100 favne.
I april begynder groren , og denne er noget forskjellig ved
kysten og paa havet.
Kystformerne opstaar af smaa hvilesporer, som ligger paa
bunden, især i skjærgaardens bugter og i grunde fjorde. Det
kan i april maaned vrimle af kiselalger og af larver af bundens
dyreliv.
Deres bedste udviklingstid er april -mai langs den norske
kyst, men oppe i Ishavet nær isen trives de hele sommeren igjennem.
De oceaniske former, som gror op for sig, formeres meget
raskt.
Af rodaat, som horer til disse, er forekomsten i marts
sparsom. I april maaned er de fanget i tusender i et træk med en hov,
og den 1ste juni 1901 samledes i Altenfjorden ved 5 minutter
at trække en hov af fods diameter i overfladen 1/a liter rodaat,
og i et andet træk med samme hov i 10 minutter varder mindst
to millioner af disse smaadyr. Denne lille uanselige form
optræder nu i slige masser, at den ved sin mængde kan afgive
næring selv til hvalerne. I en stor blaahvals gab gaar der snart
saa mange millioner rodaat, at det i dagens lob bliver mangfoldige
kg. Og dette næringsmiddel findes over hele Nordhavets overflade.
De former, som kaldes kril, er udover sommeren at linde i
større eller mindre mængder over Nordhavet op mod Bjørnøen.
Kril er især samlet ude paa skallerne eller de grunde partier
paa bankerne 6 -8 mil af land, hvor seien leger om sommeren.
Her er seimaverne propfulde af disse dyr og af de smaa drivende
torskeunger; seiens forekomst i knuder sv’nes at vise, at dens
aato ikke er jevnt fordelt, men forekommer i sværme eller
knudeformige sa mmenstuvninger.
I)e smaa drivende organismer i havet har for en del
svømme-apparater, saa de kan bevæge sig mellem hverandre. Men deres
bevægelser er alligevel smaa i forhold til havets strøm, og de
kommer til at følge med havstrømmene. Paa den maade kan
kystformer drive langt ud over havet; arter fra det varme
Atlanterhav kan findes udenfor kysten af det nordlige Norge, og
ishavsformer kan træffes ved Færøerne, ja lige ned i Nordsjøen.
Eftersom vandmasserne afkjøles nordover til Finmarken og
Spitzbergen, vil størstedelen af organismerne fra det varme
Atlanterhav dø ud og erstattes af andre, som er mere haardføre og
derfor seirer i konkurrancen. Enkelte af de sydlige former kan
alligevel holde sig længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
