Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KßDR IFT OG STEN BRYDNING
147
nævnt ringe, og fosforgehalten er meget lav, og malmen er saa
godt som fri for titansyre.
Sydvaranger jernmalmfelt har, som det sees, meget
betydelig længde og bredde, og der er store masser jernmalm.
Forekomsterne har den fordel, at de tilsteder en masseproduktion, og
malmen er fri for skadelige iblandinger. Paa den anden side
eiden meget fattig og temmelig haard, ligger i en egn, hvor
klima-tet er strengt, og fjorden ved Kirkenes, hvorhen malmen maatte
fores, er ofte tilfrossen om vinteren. De foreløbige anlæg, som
maatte til for at kunne udfore store mængder malm, fordrer meget
store kapitaler, og fragten vil være høiere end fra sydligere
malmforekomster.
Staten har som eier af statens jord i Finmarken
bortforpagtet til grosserer Chr. Anker landet, hvorpaa de fleste udmaal paa
jernforekomsterne i Sydvaranger ligger. De vigtigste betingelser er:
Statens mulige ret efter bergværksloven til at deltage i driften
er opgivet til fordel for Chr. Anker.
Kontrakten gjælder foruden de muthede jernforekomster
ogsaa andre, som Chr. Anker maatte erhverve indenfor et bestemt
omraade.
Kontrakten er bindende for staten som grundeier, saa længe
forekomsterne holdes under drift eller frist efter loven.
Afgift til staten er tre øre pr. ton jernmalm (uopredet). Den
samlede afgift for aaret skal udgjøre mindst 10 000 kr., svarende
til en aarlig produktion af 333 333 tons. Man er fritaget for at
udrede afgifter 1905 og de nærmestfølgende fem aar, men den
forhøies fra lste januar 1919 til 20 000 kroner aarlig.
Stjernøens og Seilands samt Talviks jernmalm forekomster. Malm
forekommer paa Skarvberget og Medicinpladsen paa Seiland,
Sara-gammen paa Stjernø samt Isbergfeltet opover til Rønnefjeldet i
Talvik. Skarvberget bestaar af diorit eller gabbrodiorit med
gang-formige masser af feldspat- Malmen, titanholdig magnetjernsten,
optræder i klumper i og ved disse feldspatmasser, men er, som
det synes, uden betydning. Malmen paa den saakaldte
«Medicinplads var af samme slags indsprængt i store feldspatgange,
Saragammens malmfelt paa Stjernøen ligesaa. Det store
malm-felt paa Stjernøens nordstrand i østsiden af den vestligste
ind-skjæring i denne ligger i gabbrodiorit, i hvilken titanholdig
magnetjernsten forekommer indsprængt og i aarer.
Talviks jernmalmforekomster optræder i en dolomit, der
strækker sig fra Isfjeldfjeldet straks øst for Talvik kirke op til
Rønnefjeldet. I denne dolomit kan paa to eller tre niveauer
iagttages indleininger af smaa jernglandslinser til 1 m.s længde og
5 ä 10 cm.s mægtighed; de er mest samlede i nederste niveau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
