Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 4
FINMARKENS AMT.
Finnerne har meget haar, som aldrig eller meget sjelden
er krøllet, det er bølgende og temmelig fint uden at være saa
stridt, som tilfældet er hos mange mongolske og amerikanske
racer.
Haaret er sædvanlig kastanjefarvet, sjelden helt sort, hyppigst
lys-blondt.
Finnerne har sparsomt skjæg og kun paa hagen og
overlæben. Haarvæksten paa kroppen forøvrigt er temmelig daarlig.
Naar Peder Claussøn siger, at finnerne «ere smaa folck oe
ere meget lodne paa deres krop, oc haifue en Biørn-natur», saa er
det, han fortæller om deres lodne krop, urigtigt.
Kvinderne har ikke synderlig langt og rigt haar.
De anthropologiske og kraniologiske egenskaber giver fuld
ret til at henføre finnerne til den mongolske race.
Maalingerne har vist, at finnerne har i almindelighed meget
mindre kraft i hænderne end vi.
Finnerne er kortskaller eller rundhoveder, det vil sige hovedet
er meget bredt i forhold til længden. Man angiver dette forhold
ved at kalde hovedets længde 100, og hovedets bredde kaldes da
indeks. Er denne indeks over 80 eller er hovedets bredde mere
en 0.8 af længden, saa er vedkommende person en kortskalle.
Von Duben angiver efter Retzius, at hovedskallens længde hos
finnerne forholder sig til bredden som 100 til 83.50, og at
hovedskallen rummer 1 321 cm.3 Han mener, at ved hovedskallens
form og dimensioner adskiller finnerne sig fra alle andre kranier,
og stempler finnerne som en egen race.
Mantegazza og Sommier angiver for 16 kranier væsentlig fra
Koutokeino og Maasø en indeks paa 84.91 og hovedets kapacitet
til 1453.
Beriillon fandt paa fem kranier i Paris i 1869 indeksen 85.5
og hovedets kapacitet 1 492.
Maalt paa 200 levende finner fandt Roland Bonaparte en
indeks paa 87.63 for mænd og 86.17 for kvinder, og de af
Mantegazza og Sommier maalte finner i Norge har en indeks paa 87.7.
Professor Friiss opfatning af finnerne var den, at de ikke
var en degenereret race.
Han ytrer : Den almindeligste forestilling synes at være den,
at finnerne ikke blot er et yderst svagt folk, men en befolkning,
der har været og er aftagende, en «uddøende race». I en
ligefrem styrkeprøve vil finnen i almindelighed komme tilkort mod
nordmanden og kvænen, men paa den anden side tør det vel
hænde, at finnen kan vise sig ligesaa kjæk til at udsætte sig for
livsfare paa fjeld og hav, ligesaa seig til at udholde
besværligheder og ihærdig til at overvinde hindringer i naturforholdene
som nogen nordmand eller kvæn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
