Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSRAAD, KVAKSALVERE.
55
Naar der trak sig hvide hinder over deres øine (eller stær,)
stødte de salt fint, varmede det ved ilden og strøg med en
fjær ind i øiet, «hvilket tærer bort det hvide med skarphed og
læger øiet».
Renost brugtes i mange tilfælde til lægedom. Naar deres
læber bliver opsvulmede og fulde af saar af isvand, de drikker,
saa holder de renosten foran ilden og smører sig med denne
fede ost.
Ligeledes kogte de mod brændte saar og skade først
renosten i vand, skrabede noget fint svovl i denne valle og satte
endel tjære til, hvilken salve havde «en ypperlig kraft til at
modstaa forraadnelse og til at læge de farligste brændte saar».
Naar qvaxen (hvepsen) beskadigede renkalvenes øine eller
menneskers øine, eller naar anden skade kom til øiet, lægede
finnerne det med salt, «hvilket de steger indeni seljetræet (salix
caprea) med barken paa; da saften af seljen koger ind i saltet,
giver det en rødbrun farve, derefter knuser de - det, smører det
paa øiet med en fjær, som da hastigen læges».
For tandpine lagde finnerne beg paa tænderne, «hvilket
udtrækker de skarpheder, som foraarsager smerten, og læger den» ;
ellers pleiede de at tygge paa koove (kvae); ligeledes brugtes og
furuens barknopper. «Mod tandpine bruges og benet, tørret af
rævens avlelem, at stange tænderne dermed. Til at befordre
fødselshandlingen hos deres frugtsommelige koner bruger de
ravnegalde.»
Kvaksalvere praktiserer nu og da i Finmarken. Oftest er
deres virksomhed unyttig eller skadelig. Enkelte personligheder
kan her blandt overtroiske og nervøse mennesker udrette noget
godt.
Folk, som ikke forstaar en stærk mandsviljes magt over
visse slags nervøse og hysteriske mennesker, anser det
vedkommende udretter for underbare kure.
Paa Bossekop marked indfandt sig stadig for nogle aar siden en
mand, som var kjendt over hele Finmarken, Johan Kaaven, en
nordmand fra Kaaven i Langfjorden i Talvik. Om ham antoges, at han
havde magt over sygdomme og lidelser og over onde aander.
Flere nyttige kure har Kaaven foretaget.
Oppe i fjeldet var der en kone, som havde ligget tilsengs
i flere aar. Hun «taalte ikke luften» og «orkede» ikke at høre
den mindste støi. Midt paa sommeren lagdes der i ovnen, og
husfolket maatte vogte sig for ikke at forstyrre hende. Manden
søgte raad, men intet hjalp. Han henvendte sig da til
Kaaven, og da denne kom ind i gangen og kjøkkenet, trampede
han og klampede, spændte og dundrede, rev op døren til stuen
og slog den op paa vidt gab. Konen saa som forstyrret paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
